Hvedeeksporten tordner frem

Den europæiske eksport af hvede har fået et stort opsving i år i forhold til rædselsåret 2018. Ifølge dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets forventes den europæiske hvedeeksport ved udgangen af november at være på 11,6 millioner tons for 2019, og det er en fremgang på 47 procent i forhold til samme periode sidste år.

Alligevel er der en god forsyningsbalance internt i EU-landene. Men på længere sigt er der udsigt til, at den russiske hvede fra næste sæson igen bliver dominerende på markedet.

- Europæiske varer har denne sæson foreløbig udfyldt noget af hullet fra en lavere russisk eksport, fordi russiske producenter har holdt på varerne, men når vi kommer hen i første kvartal næste år ventes der fra flere sider øget konkurrence fra sortehavsvarerne, hedder det i analysen fra Jyske Markets.

Også den amerikanske hvede var med til at trække markedet i en lavere retning.

Læs også