Kina: USA-aftale påvirker ikke andre lande

Selv om Kina har forpligtet sig til at købe landbrugsvarer for 12,5 milliarder dollars, vil det ikke påvirke riget i midtens handel med andre lande, herunder Danmark, lyder det fra kinesisk side.

Onsdag gav Kinas vicepremiereminister Liu He hånden til den amerikanske præsident Donald Trump, efter at de to lande havde skrevet under på fase 1-aftalen, der skal føre de to lande mod en slutning på handelskrigen.

Aftalen indebærer, at Kina skal købe landbrugsvarer for 12,5 milliarder dollars i USA, men det betyder ikke nødvendigvis, at landet vil importere mindre fra andre lande., siger vicepremiereministeren.

- Det kinesiske marked er en vigtig del af det internationale marked nu. Og det er ikke sådan, at andre lande bare kan eksportere så mange produkter til Kina, som man vil. Man skal være konkurrencedygtige, siger han ifølge Reuters bureau.

Anonyme kinesiske kilder siger til nyhedsbureauet, at den kinesiske regering formentlig vil påvirke handlen ved at købe amerikanske varer via statslige selskaber, men i bund og grund vil alle lande få mulighed for at eksportere til Kina.

Læs også