Store fald i malaysiske palmeolielagre

En rundspørge i sidste uge pegede i retning af et stort fald i de malaysiske palmeolielagre.

Men faldet viste sig at blive endnu større end ventet, skriver Jyske Bank i sin afgrødekommentar.

De officielle tal fra Malaysian Palm Oil Board viser mandag, at lagrene i januar måned faldt med 13 procent, hvilket er to procent point mere, end rundspørgen ellers indikerede.  

Men på trods af de mindre mængder, så er prisudviklingen alligevel negativ på grund af bekymringerne for en faldende kinesisk import, som følge af udbruddet af coronavirus.

Prisen på palmeolien faldt nemlig i omegnen af 1,5 procent mandag morgen.

Læs også