25-årig: - Landbrugsstøtten bør gå til de mest bæredygtige bedrifter

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

EU's landbrugsstøtte bør målrettes de mest bæredygtige bedrifter. Her er driftsformen underordnet.

Det mener den 25-årige landbrugsmedhjælper Anders Østergaard Nielsen, som i det daglige tjener til føden på Sandagergaard i nærheden af Skals lidt uden for Viborg.

Han – som er uddannet fra Asmildkloster Landbrugsskole – passer kalve om formiddagen og køer om eftermiddagen på gården med i alt 550 malkekøer plus opdræt. Bedriften på Præstevej er konventionel, og selv sværger Anders Østergaard Nielsen mest til den økologiske produktion – men mest af alt kunne han faktisk godt tænke sig en kombination af de to produktionsformer.

- Jeg synes, det er rigtig fint at fremme økologisk landbrug. Men økologerne burde efter min mening have lov til at sprøjte med eksempelvis Roundup umiddelbart efter høst. Så kunne man spare overkørsler med ukrudtsharvning, siger han.

- Det er heller ikke rimeligt, når nogen argumenterer for, at alt landbrug i Danmark eller Europa skal være økologisk. Det skal jo stadig være muligt at producere det tilstrækkelige antal fødevarer, og så nytter det ikke noget, at samtlige landmænd kun er i stand til at dyrke den halve mængde korn af i dag. Jo, grundlæggende er jeg nok til økologi, men det er ikke nogen religion for mig. I bund og grund synes jeg bare, at et landbrug bør være bæredygtigt, og her kunne man godt frembringe det bedste fra begge verdener, tilføjer Anders Østergaard Nielsen.

Støtte til bedrifter med lavt aftryk

Den unge landbrugsmedhjælper vakte opsigt, da han tilbage i marts havde et læserbrev i Effektivt Landbrug, hvor han italesatte det, han kalder en horribel fordeling af landbrugsstøtten.

Her argumenterede han netop for, at EU's landbrugsstøtte bør gå til de landbrug, der lægger mest vægt på bæredygtigt landbrug – frem for det økologiske eller konventionelle. Støtten bør gå til de landbrug, der laver fødevarer med det laveste klimaaftryk, lød det i Anders Østergaard Nielsens læserbrev – der argumenterede for, at støtten for eksempel burde fordeles efter dokumenteret klimaaftryk pr. kilo fødevare.

»Det nuværende system for landbrugsstøtte er kørt af sporet. Vi befinder os i en tid, hvor klimakrisen kræver handling, men alligevel fastholder vi et støttesystem, der i høj grad er baseret på historiske rettigheder og ideologiske mærkater frem for faktiske klimaresultater. Det er en horribel fordeling af fællesskabets midler, når støttekronerne ikke lander der, hvor de gør den største forskel for planeten«, lød det i læserbrevet.

Anders Østergaard Nielsen påpegede efterfølgende i teksten, hvordan man i årevis har diskuteret landbruget som en kamp mellem økologisk og konventionel drift. Men for klimaet er denne opdeling irrelevant, pointerede han.

»Det, der tæller, er det samlede klimaaftryk pr. kilo produceret fødevare. Alligevel ser vi, hvordan økologiske arealtilskud udbetales pr. automatik, uanset om den specifikke bedrift reelt er mere klimavenlig end naboens højteknologiske, konventionelle landbrug. Hvis en landmand ved hjælp af præcisionsteknologi, optimeret gødningsstyring og moderne sortsvalg kan producere dobbelt så meget korn med det halve klimaaftryk pr. enhed, hvorfor er det så ikke her, den grønne støtte lander? Vi straffer i dag de mest effektive producenter og belønner lav produktivitet, hvilket i sidste ende blot flytter produktionen – og udledningerne – til udlandet«, skrev han.

»Vi har brug for et fundamentalt systemskifte. Landbrugsstøtten bør transformeres til et præstationsbaseret værktøj. Det betyder, at støtten skal målrettes de landbrug, der beviseligt leverer fødevarer med det laveste klimaaftryk. Vi skal fjerne fokus fra, hvordan man dyrker jorden (ideologien), og i stedet fokusere på, hvad resultatet er (klimaeffekten). Det kræver mod at sige det højt i en tid, hvor økologi ofte ophøjes til den eneste sandhed. Men sand bæredygtighed handler om at producere mere med mindre. Hvis vi vil løse klimaudfordringen, skal vi støtte innovation, effektivitet og de landmænd, som tør gå forrest i den teknologiske omstilling. Lad os få en støtteordning, der belønner de reelle klimahelte, uanset hvilket skilt der hænger på porten«, tilføjede den unge landmand.

Ordblind med noget på hjerte

På en solbeskinnet forårsdag i Midtjylland fortæller den ordblinde Anders Østergaard Nielsen efterfølgende, hvordan en journalist – som gæstede den lokale afdeling af LandboUngdom – inspirerede til og hjalp med det pågældende læserbrev.

- Jeg havde noget på hjerte, men manglede lidt assistance til at sætte teksten rigtigt sammen, som Anders Østergaard Nielsen formulerer det.

Ikke alle demonstrationer handler om at forsvare landbruget

Han er vokset op på faderens konventionelle landbrug, men blev selv tændt på økologi i forbindelse med et efterskoleophold:

- Pedellen på efterskolen drev et biodynamisk landbrug, og det gjorde mig interesseret i økologi, beretter han.

- Min far konverterede i øvrigt til økologi året efter. Om det er mig, der har påvirket ham i den retning, ved jeg faktisk ikke rigtig, siger en grinende Anders Østergaard Nielsen.

Sikker er han til gengæld på, at økologien er en del af fremtiden. Om end han som nævnt har en nuanceret tilgang til emnet.

Her i avisen har Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyed tidligere fortalt om, hvordan foreningen gerne ser, at det samlede, europæiske landbrug kommer til at se anderledes ud end i dag. Og om, hvordan økologi – efter hendes mening – er en vej til at nå målet om blandt andet sundt miljø, bedre klima, rent drikkevand og godt dyreliv.

- Effektiviseringen af landbruget har skadet især biodiversiteten. Vi skal skabe et landbrug, der er så robust, at det netop kan fungere uden pesticider. Vi skal have en helt anden balance i vores fødevareproduktion, og her kommer man ikke udenom økologien, forklarede Sybille Kyed.

Økologisk Landsforening er selv kommet med høringsforslag til den kommende europæiske landbrugsreform, CAP'en, og har derudover sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening formuleret fælles anbefalinger til den juridiske ramme og principperne for EU's landbrugsstøtte efter 2027.

Det fælles forslag indeholder blandt andet det element, at den direkte indkomststøtte skal afvikles over de kommende to landbrugsstøtteperioder og erstattes af betaling for fælles goder. De fælles goder dækker over klima, vandmiljø, drikkevandskvalitet, luftkvalitet, natur- og biodiversitet plus dyrevelfærd. Betalingen skal ifølge foreningerne udbetales på grundlag af resultatopgørelser med validerede opgørelsesmetoder. Muligheden for at målrette støtte til ordninger, der fremmer permanent ekstensivering af landbrugsjord med fokus på natur og biodiversitet, skal fortsat sikres. Dyrevelfærd skal desuden skrives ind som sin egen målsætning for landbrugsstøtten, hedder det i udspillet.

Økologisk Landsforening ser EU-Kommissionens forslag til en ny CAP som et udspil, der kan blive begyndelsen på en omkalfatring af landbrugsstøtten i EU:

- Efter min vurdering sender man et signal om, at indkomststøtten er på vej væk. Men det er en stor mangel, at man ikke har stillet forslag om et minimum obligatorisk budget til det grønne. Jeg får det indtryk, at EU-Kommissionen lægger det grønne slagsmål ud til medlemslandene. Jeg forstår strategien og bevæggrunden, men det svækker det grønne i en tid med en stor højredrejning i det europæiske samfund, sagde Sybille Kyed her i avisen.

Bredere definition af bæredygtighed

I Skals er Anders Østergaard Nielsen enig i, at økologien kan og bør støttes yderligere:

- Jeg er ikke tilhænger af for megen kemi og kunstgødning og er meget uforstående over for, at så mange landmænd bare sprøjter løs mod svampe, når man kan få nogle mere resistente afgrøder ved hjælp af sædskifte. Gør man sit forarbejde ordentligt, er det ikke nødvendigt med alle de pesticider. Det ændrer bare ikke på, at jeg ser lidt bredere på begrebet bæredygtighed, end at det bare handler om at fremme økologi, understreger landbrugsmedhjælperen.

Anders Østergaard Nielsen drømmer ligesom de fleste unge i landbruget om en dag at få sin egen bedrift.

- Men det kommer nok an på politikerne, om jeg en dag springer ud som selvstændig, siger han – med henvisning til den modstand mod landbrugserhvervet, der blandt andet prægede forårets folketingsvalgkamp.

Om han så også skal være økologisk landmand, er han tvivlende over for:

- Hvis det bliver ren planteavl, skal den formentlig være økologisk. Er der tale om dyrehold, må vi se, lyder det.

Foreløbig afventer Anders Østergaard Nielsen spændt danske tiltag på landbrugs-, miljø- og fødevareområdet, ligesom han er nysgerrig på, hvordan den næste CAP-reform kommer til at se ud. Den unge landbrugsmedhjælper er bestemt tilhænger af EU:

- Hektartilskuddet kan vi dårligt undvære. Og når jeg siger »vi«, mener jeg faktisk os alle sammen, ikke bare landmændene. Forbrugerne glemmer jo tit, at landbrugsstøtten er sat i værk for at holde fødevarepriserne nede. Hvis tilskuddet ikke fandtes, skulle befolkningen betale meget mere for varerne, fastslår han.

Vi straffer i dag de mest effektive producenter og belønner lav produktivitet, hvilket i sidste ende blot flytter produktionen – og udledningerne – til udlandet

Anders Østergaard Nielsen, landbrugsmedhjælper