Nord-West noteringen er uændret 71,00 euro (566 kroner inklusiv vægtregulering), oplyser Danske Svineproducenter.
Nord-West noteringen for 8-kilos grise er ligeledes uændret 46,60 euro.
- Der er fortsat god efterspørgsel på det tyske smågrisemarked, men prisfaldet på det tyske slagtesvinemarked i de seneste uger forhindrer en prisstigning i de vigtigste tyske smågrisenoteringer. I Holland og Danmark er situationen imidlertid lidt anderledes. Hér regner markedsinteressenterne med snart stigende europæiske slagtesvinenoteringer, hvilket resulterer i, at smågrisenoteringerne allerede stiger i disse lande, skriver Danske Svineproducenter i en mail.
- Tönnies i Tyskland bekræfter de positive udsigter på grisemarkedet. Virksomheden skriver på slagteriets hjemmeside, at den kinesiske nytårsfest er begyndt og slutter den 8. februar. Tönnies er optimistisk i forhold til, at efterspørgslen i Asien igen vil stige efter festaktiviteterne. På det europæiske hjemmemarked er priserne imidlertid under pres. Prisen for hele slagtekroppen er faldet med yderligere 7 cent i den seneste slagteuge, men markedsinteressenterne går ud fra, at priserne for grisekød nu vil stabilisere sig. Nye prispositive impulser forventes først i løbet af februar måned, tilføjer Danske Svineproducenter.
Nord-West noteringen vil også i næste uge være uændret 71 euro, hvis man skal bruge den tyske VEZG-smågrisenotering som indikator.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.