New Hollands nye flagskib blandt mejetærskere, CR11, var i sidste uge på en omfattende demotour rundt i det fynske landskab, hvor der var lagt op til hele syv kørsler.

Michael Clausen, sælger hos Egebjerg Smedie ApS, som fungerede som demopilot på CR11'eren, var begejstret for maskinens præstationer under de forskellige høstforhold.

- Det spiller bare, sagde han. Vi har testkørt mejetærskeren i både byg og hvede, og maskinens kapacitet og ydeevne har været intet mindre end imponerende.

Da avisen mødte ham på Langeland, kørte de i vårbyg med et udbytte på mellem otte og ti tons pr. hektar og en vandprocent på cirka 11 procent. Dog har udbytterne varieret fra fem til 12 tons pr. hektar, afhængig af lokalitet.

Sælger Michael Clausen fra Egebjerg Smedie (bagerst), der var demopilot, og sælger Niels Simonsen fra Kragmann i Middelfart havde få tjansen at vise den nye New Holland CR11 frem for de mange interesserede de første dage.

Lavt støjniveau

Michael Clausen fremhævede også CR11's kabine, som er designet med førerens komfort i tankerne.

- Ingen støv og en ergonomisk superlækker kabine med et konstant lavt støjniveau, lige meget om vi holder stille eller høster. Alle, jeg har haft med oppe at køre, er overraskede over kabinens komfort og det lave støjniveau, samt hvor nemt det er at navigere i mejetærskerens funktioner og indstillinger, sagde han.

Der blev også kørt hos Stenstrup Agro. Foto: Egebjerg Smedie

Der blev også kørt hos Stenstrup Agro. Foto: Egebjerg Smedie

Godt samarbejde

Også Mogens Jørgensen fra Egebjerg Smedie var begejstret for arrangementet.

- Det har været et godt arrangement og et godt samarbejde os maskinforretninger imellem, sagde han.

Antallet af deltagere til arrangementerne har været tilfredsstillende.

- Vi var 125, da mejetærskeren kørte hos Stenstrup Agro og godt 50 på Sandagergaard, fortalte Mogens Jørgensen.

Da vejret desværre drillede, ved fremvisning på de vestfynske marker, blev præsentationen hos GMC fra en mejetærsker, der holdt stille. Foto: Kirsten Dall Dinesen

Da vejret desværre drillede, ved fremvisning på de vestfynske marker, blev præsentationen hos GMC fra en mejetærsker, der holdt stille. Foto: Kirsten Dall Dinesen

Desværre satte vejret en stopper for kørslen hos GMC. Her fik de fremmødte i stedet en gennemgang af tærskeren, mens den holdt stille.
Maskiner