Vredestein lancerer nye dækstørrelser til Claas-traktorer
Apollo Tyres Ltd udvider samarbejdet med Claas ved at lancere 14 nye Vredestein Traxion-dækstørrelser til Claas Arion 500- og 600-traktorer. Det udvidede udvalg dækker et bredere spektrum af landbrugsmaskiner.

Nye Vredestein-dæk til Claas-traktorer. Vredestein Traxion-dæk tilbydes nu i 14 nye størrelser til Claas Arion 500- og 600-serierne. Dækkene bruges både i marken og på vej. Pressefoto
Apollo Tyres Ltd udvider samarbejdet med Claas ved at lancere 14 nye størrelser af Vredestein Traxion-dæk til Claas Arion 500- og 600-traktorer. Med udvidelsen bliver dækkene tilgængelige til flere traktormodeller, der også omfatter Axion 800- og 900-modellerne samt Xerion-serien.
Den udvidede dækserie kommer som følge af en stigende efterspørgsel fra brugerne, som ønsker Vredestein-dæk på flere Claas-modeller. Tidligere har Vredestein Traxion-dæk været anvendt på Claas’ større traktorer som Axion 800 og 900, der produceres i Le Mans, Frankrig, samt Xerion-serien fra Harsewinkel, Tyskland.
Vredestein Traxion-dæk er udviklet til at forbedre ydeevne og holdbarhed samt sikre lavere brændstofforbrug. Ifølge Apollo Tyres fører det til lavere driftsomkostninger. Traxion-dækkene anvendes både i marken og på vej.
Omfatter også høstmaskiner
- Vi er tilfredse med at udvide samarbejdet med Claas og gøre vores Traxion-dæk tilgængelige på flere af deres traktorserier. Dette samarbejde afspejler vores fokus på produktudvikling, udtaler Laurence Bennett, Director Off-Highway Tyres hos Apollo Tyres.
Partnerskabet mellem Apollo Tyres og Claas omfatter også høstmaskiner, teleskoplæssere, hjullæssere og ballepressere fra Claas. Ifølge Apollo Tyres viser lanceringen dækkenes anvendelighed på tværs af Claas’ maskinprogram.
De nye Vredestein Traxion-dækstørrelser kan nu konfigureres i Claas’ traktorkonfigurator.