Rumstorme truer GPS-styrede maskiner i landbruget
Solens aktivitet skaber signalproblemer og milliontab for landmænd – forsker efterlyser bedre varsling.

Danmark ligger ifølge AgriWatch i den såkaldte »mid latitude«-zone, som er særlig udsat for geomagnetiske storme. Arkivfoto
Under Gannon-stormen i maj 2024 gik det helt galt for mange amerikanske landmænd. Den geomagnetiske storm, der var den kraftigste i 20 år, slog GPS-signalerne ud i store dele af Midtvesten, fremgår det af AgriWatch.
- Landmændene måtte i højsæsonen for såning af afgrøder stoppe, hedder det ifølge Michigan Farm News, der vurderer tabet til 3,9 milliarder kroner.
Storme som Gannon kan ikke forhindres, men skaderne kan måske mindskes. Det kræver bedre og tidligere advarsler, siger forsker Sarah Schultz Beeck fra Danmarks Tekniske Universitet ifølge AgriWatch:
- Jo hurtigere du ved det, jo nemmere er det også at planlægge uden om dem.
Danmark ligger i den såkaldte »mid latitude«-zone, som er særlig udsat for geomagnetiske storme. Ifølge Danmarks Statistik bruger 81 procent af de danske marker maskiner, der er afhængige af GPS.
- Næsten hver anden landmand i USA benytter sig af autonome systemer og GNSS, specielt på deres udstyr, så de simpelthen ikke kan arbejde uden et signal, siger Sarah Schultz Beeck til mediet.