12 meter rækkesåmaskine fra Väderstad

Väderstad Tempo L 32 bliver den hidtil største rækkesåmaskine fra Väderstad med en arbejdsbredde på hele 12 meter.

I 2021 tager Väderstad skridtet videre for højhastigheds Tempo rækkesåmaskinen og introducerer en model i Tempo L-familien. Den helt nye Tempo L 32 vil blive den hidtil største Tempo-rækkesåmaskine.

Den nye Väderstad Tempo L 32 er udstyret med 32 rækkeenheder og en 3.000 liter såkasse.

- Tempo L 32 vil blive introduceret med rækkeafstande på 375 mm eller 15 tommer og Central Seed Fill vil være standard. Til håndtering af smallere rækkeafstande har vi lavet en forskydning af hver anden rækkeenhed. Vi har også lavet en mere smal rækkerenser-vinkel og et smallere bærehjul, fortæller Jörgen Dahl, produktchef for rækkesåmaskiner hos Väderstad.

- Skønt Tempo L 32 øger kapaciteten, bevarer man den stadig høje præcision, som har gjort Väderstads Tempo-familien til en af landmændenes foretrukne såmaskiner. Antallet af rækkeenheder til såning kan let justeres i henhold til en lang række afgrøder, hvilket udvider målgruppen endnu mere, forklarer han.

Også en kombination til det canadiske marked

- Ved at hæve halvdelen af maskinen hydraulisk, kan man fastlåse rækkeenhederne i øverste position for at fortsætte såningen med kun halvdelen af rækkeenhederne. Dette gør det for eksempel muligt, at så raps eller soja med 32 rækker ved en rækkeafstand på 375 mm og derefter skifte til majs med 16 rækker og 750 mm rækkeafstand, påpeger Jörgen Dahl.

Til markedet i Canada er der mulighed for at kombinere Tempo L 32 med en Seed Hawk 660 Air Cart. Seed Hawk 660 Air Cart kan indeholde op til 23.000 liter gødning.

- Tempo L 32 og Seed Hawk 660-kombinationen vil sikre enorm kapacitet og såpræcision på de gigantiske marker i de canadiske prærier. Gødningen kan tildeles på to forskellige måder, enten 7 cm ved siden af sårillen eller sammen med såsæden i sårillen, siger produktchefen fra Väderstad.

På alle øvrige markeder vil Tempo L 32 kun være til rådighed i en version til såning og den nye Tempo L 32 vil være tilgængelig fra juni 2021.

per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37

Læs også