Ziegler til Heden
Heden Maskinforretning har fået forhandlingen af de tyske redskaber og pickup-skæreborde.

Direktør Lars S. Kristiansen (tv) sammen med Ziegler’s danske repræsentant, Allan Kristiansen, foran Heden Maskinforretnings nye forhandling af redskaber og høstudstyr fra den sydtyske producent. Foto: Søren Bertelsen, Heden Maskinforretning
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
- Det er en styrkelse af vor forretning og ikke mindst på redskabsfronten, hvor Ziegler-produkterne supplerer vor Kuhn-forhandling godt.
Direktør Lars S. Kristiansen glæder sig over, at Heden Maskinforretning nu kan præsentere endnu en produktserie indenfor jordbehandling med Ziegler-forhandlingen på Fyn og øerne samt på Als og det sydøstlige Jylland.
Den sydtyske fabrik producerer både dybdeharver, forårsharver, øko-strigler, disc- og tallerkenharver samt tromler, sammen med flere forskellige valsetyper. Større produktnyheder er på vej, og til foråret introduceres en dybdeharve med disc på op til 7 meters bredde.
Kendt på Fyn
- Det er enkle, konkurrencedygtige kvalitetsredskaber, som går fint i spænd med vor Kuhn-forhandling, som også omhandler såteknik, påpeger Lars S. Kristiansen og tilføjer, at Ziegler endvidere har et spændende høstprogram med de kendte pickup-skærebord og skærebordsvogne, og derfor en oplagt udvidelse af forretningsområdet, efter forretningen fra nytår sagde farvel til Fendt-forhandlingen.
Tillige er Ziegler allerede godt forankret i det fynske område, idet John Madsen A/S hidtil har været både importør og forhandler. Ziegler-fabrikken står nu selv for importleddet med fynske Allan Kristiansen som repræsentant for både Danmark, Sverige og Nordtyskland.
- Han er også et kendt ansigt i fynsk landbrug, og derfor glæder vi også til at vise de nye produkter frem og demonstrere dem hos vore kunder, siger Lars S. Kristiansen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































