En ny Unia Ares XM-tallerkenharve, der er topmodellen i Unias store tallerkenharveprogram, bliver en ud af tre maskinnyheder fra Jens Lübeck Agro, der vises frem på virksomhedens stand til dyrskuet i Roskilde. Den nye Unia Ares XM-tallerkenharve er et perfekt redskab til kultivering og eksempelvis reduceret jordbehandling, men også til pløjet jord.

Tallerkenharven efterlader marken meget jævn til gavn for anden behandling. Kraftig rammeopbygning sikrer lang levetid også på svære og stenrige jordtyper. Leveres i arbejdsbredder fra fem til otte meter. Som ekstraudstyr kan leveres hydraulisk crossbord, halmstrigle eller knivtromle. Tallerkenharven leveres med individuelt ophængte tallerkner med vedligeholdsfrie lejer og gummiophæng, som giver effektiv stensikring og god sideværtseffekt.

Derudover fås Ares XM-harven med enkel hydraulisk dybdekontrol samt fingerharve inden pakkeren er standard samt hydrauliske bremser, transportlås og LED-lys samt frøudstyr.

Halmstrigle til mange formål

En anden nyhed på Lübeck-standen er en Unia Buzzard-halmstrigle, der kan anvendes lige efter høst til at sprede og opblande rester af strå og stubmateriale med jord samt give ukrudtsfrø gode spiringsbetingelser. Dermed opnås optimale betingelser for direkte såning uden jordbearbejdning.

Ved at montere udstyr foran på striglen kan man samtidig med fordelingen af stråmaterialet få en yderligere bearbejdning afhængig af opgaven. Leveres i 7,5 og 9 meters arbejdsbredde.

Som ekstraudstyr kan leveres hydraulisk crossboard, knivtromle eller bølgede skiveskær, ligesom automatisk transportlås, fem buller med solide dobbelttænder samt frøudstyr.

Knoll-rundballepresser til mindre brug

Den tredje maskinnyhed på standen er en Knoll MidiFix-rundballepresser og wrapper. En kombimaskine, som er den perfekte løsning til at producere foder til mindre besætninger og hestehold. Ballernes kompakte dimensioner gør det nemmere at håndtere og udfodre.

Midi rundballer er en økonomisk attraktiv foderløsning og Knoll-presseren producerer 85 centimeter brede balle med en diameter på 90 centimeter. Presseren leveres med en 170 centimeter bred pickup.

Maskiner