Claas fejrer 25-års jubilæum af Xerion-traktorerne

For 25 år siden, med lanceringen af Xerion-traktorerne, satte Claas nye standarder med hensyn til multifunktionalitet og alsidighed i traktorbranchen. De første Xerion-traktorer havde 250 hk, der var mange dengang. Claas fejrer 25-års jubilæet med et begrænset antal limited-udgaver.

Året 1997 markerede ikke kun en milepæl inden for traktorindustrien, men også for Claas. Efter mere end 20 års udviklingsarbejdet kunne Claas endelig sætte serieproduktion i gang af Xerion-traktorerne med en Caterpillar sekscylindret motor på 250 hk og med en kontinuerlig variabel transmission.

Xerion blev unik på mange områder. Karrosseri, den store nyttelast, det roterende førerhus og de to styreaksler samt permanent firehjulstræk, satte en ny dagsorden for stortraktorer.

I 2004 fik Xerion ZF-transmission og i 2007 fik Xerion-traktorseriens topmodel mere motorkraft (379 hk) og et kuglebeslag bag førerhuset, der gjorde det muligt at arbejde med store gyllevogne og samtidig blev førerhuset placeret over motoren.

I 2009 blev de store serie Xerion 4500 og Xerion 5000 med Trac VC (vendbart førerhus) præsenteret på Agritechnica for at imødekomme de øgede krav til traktorseriens alsidighed.

Begrænset jubilæumsudgave

I 2013 fik Xerion-traktorerne Mercedes-Benz-motorer og i 2019 kom de nye Xerion 4200, 4500 og 5000 som led i overgangen til stage V-kravene. De store modeller kunne samtidig leveres med Trac TS (bælteundervogn).

Claas producerer op til 400 Xerion-traktorer om året og salget af stortraktorerne er fordoblet de sidste tre år.

For at markere 25-års jubilæet producerer Claas et begrænset antal limited-udgaver med et retro-look fra Xerions-traktorerne tilbage fra 1997. De begrænsede limited-udgaver vil blive udstillet på messer og vil udelukkende være tilgængelig for Xerion-kunder.

Læs også