Ny kompaktlæsser

Schäffer har på EuroTier-udstillingen netop løftet sløret for en ny kompaktlæsser, model 1622, den første læsser i Schäffers 1000-serie af multifunktionslæssere. Løftekapaciteten er på 810 kg og læsseren samlede længde er 3,05 meter.

Multifunktionalitet har længe været styrken for alle Schäffer-læssere, men 1622 tager det til et nyt niveau. Kendetegnende for den nye læsser er den kompakte størrelse, den kraftige hydraulisk og et stort udvalg af tilbehør, som tilsammen gør læsseren til en alsidig allrounder læsser på bedriften og i den daglig drift.

Det er den mest kompakte læsser Schäffer nogensinde har bygget. Læsserens egenvægt er på 1.250 kg og den samlede længde inklusive skovl er kun 3,05 meter og bredden starter ved 95 cm.

Disse dimensioner gør maskinen usædvanlig adræt og ideel til trange bygninger.  Med sin lave driftsvægt beskadiger den heller ikke overflader og kan transporteres på en biltrailer.

Løftekapacitet på 810 kg

Kompaktlæsseren er udstyret med en Kubota-motor på 16,2 kW/22 hk - Stage V - uden behov for et emissionsbehandlingssystem. Løftearmen tilspidses mod toppen for at give operatøren et klart overblik over redskaberne.

Multifunktionslæsseren løftekapacitet er på 810 kg og kan hæve lasten til en højde på 2,23 meter. Læsserens standard hydrauliske pumpe leverer en oliestrøm på 28 l/min, mens den valgfri Schäffer Multi-High-Flow (MHF) pumpe leverer 40 l/min - nok til at betjene tilbehør, såsom slagleklippere eller koste, der kræver en høj pumpekapacitet.

 

Læs også