Väderstad introducerer ny Marathon Edge-kultivatorspids
Takket være sin udformning er Marathon Edge meget jordsøgende, samtidig med at den ifølge producenten øger levetiden i forhold til en standardspids.

Väderstads nye Marathon Edge 80 mm harvespids er meget jordsøgende. Den kan nu bestilles til levering i foråret 2023.
Väderstads Marathon-serie af spidser er forstærket med et af de hårdeste metaller i verden, wolframcarbid. Marathons hårdhed er med til at forlænge dens levetid sammenlignet med en standardspids, hvilket ifølge producenten betyder længere levetid i marken mellem skift af spidser.
- Den nye Marathon Edge har en unik udformning, der bevarer jordsøgningsevnen, som den kendes fra en standardspids, samtidig med at levetiden øges. Dette gør den til den foretrukne spids til Väderstad Swift-stubharven, siger Wolfram Hastolz, director product management tillage hos Väderstad.

Marathon Edge har op til 3 til 4 gange længere levetid end en standardspids.
Marathon Edge har op til 3 til 4 gange længere levetid end en standardspids. Marathon Edge anbefales især til Swift 400-870, men er også mulig at montere på TopDown, Opus og Cultus.
Marathon Edge 80 mm kan bestilles nu til levering foråret 2023.