Agritechnica tilbage efter fire års pause
Der er tilmeldt 2.000 udstillere fra 49 lande verden over til Agritechnica-udstillingen i Hannover til november.

2.000 udstillere fra 49 lande er tilmeldt den kommende Agritechnica-udstillingen i Hannover, der afholdes fra 12. til 18. november i år. Ifølge DLG er alle førende landbrugsmaskinvirksomheder tilmeldt udstillingen. Arkivfoto
Agritechnica 2023, der finder sted 12.-18. november 2023 i Hannover, har allerede 2.000 udstillere fra 49 lande, oplyser arrangøren DLG (German Agricultural Society) i en pressemeddelelse.
Alle førende landbrugsmaskinvirksomheder vil være repræsenteret. Et stort antal udstillere er også blevet registreret til den parallelle udstilling, Systems & Components, B2B-markedspladsen for den internationale landbrugsmaskinleverandørindustri i hele Off-Highway-sektoren.
- I dag omkring ni måneder før udstillingens start er antallet af registreringer indtil videre imponerende. Agritechnica er en fremragende position for den internationale landbrugsmaskinsektor og dens leverandører, siger Timo Zipf, projektleder for Agritechnica, og fortsætter:
Green Productivity
- Som verdens største messe i branchen er Agritechnica-udstillingen ikke kun den førende internationale forretningsplatform, men også et forum for den verdensomspændende professionelle udveksling af fremtidsorienteret afgrødeproduktion.
Grøn produktivitet er det gennemgående tema for Agritechnica 2023 med fokus på udfordringerne ved moderne planteavl. Hvordan kan landbruget øge produktiviteten og samtidig beskytte jord, klima og miljø?
Agritechnicas udstillingsprogram vil blive ledsaget af et teknisk program, der tilbyder live events, demoshows og en ny ekspertplatform, der udforsker emner som smart farming.