Åbent hus med fokus på præcisionslandbrug
Brdr. Toft viser nye produkter frem ved et åbent hus-arrangement den 24. februar.

Brdr. Toft holder åbent hus fredag den 24. februar. Foto: Brdr. Toft
Brdr. Toft har en todelt forretning; dels en lokal østjysk maskinforretning med fokus på Kubota full-line forhandling samt forhandling af Deutz-Fahr traktorer med tilhørende reservedels- og værkstedsopgaver og dels Sprøjtespecialisten, som er landsdækkende. Ved et åbent hus-arrangementet den 24. februar i Hammel er der fokus på begge forretningsområder.
- Vi fik Kubota full-line forhandling for godt et år siden og har fået godt gang i salget – vi glæder os til at vise en hel række Kubota-traktorer, minilæssere og maskiner frem på dagen, fortæller firmaets salgs- og marketingchef Finn Søndergaard.
Med overskriften præcisionslandbrug vil der blandt andet være mulighed for at gå i dybden med en Kubota Geospread-gødningsspreder med mulighed for sektionskontrol og spredning efter tildelingskort. Den produceres som alle andre maskiner fra Kubota, også gødningssprederen, af Kverneland Group.
Da Brdr. Toft er forhandler af Deutz-Fahr vil dette mærke også være repræsenteret, og man vil blandt andet også kunne se Sieger-drænspulere.
Sprøjteteknik i fokus
Brdr. Toft er kendt som landsdækkende sprøjtespecialist og benytter åbent hus-arrangementet til at vise en række nyheder.
- Fra hollandske CHD Eefting udstiller vi en ny FG trailersprøjte med 8.000 liter tankkapacitet og 36 meter bom. Sprøjten er i LeapEdition med pulserende 100 Hz dyseteknologi med variabel dosering på enkeltdyseniveau, fortæller Finn Søndergaard.
- BbLeap-systemet giver helt nye muligheder for præcisionssprøjtning på planteniveau, og foruden CHD-sprøjten vil der også være en demo-stand fra BbLeap, ligesom der i løbet af dagen flere gange bliver en præsentation af systemet ved repræsentanter fra det hollandske firma, lyder det videre.
Kendinge og det sidste nye
Der kommer også besøg fra Dansk Planteinspektion, der vil præsentere muligheder for udarbejdelse af tildelingskort ved hjælp af droneoverflyvninger, ligesom præcisionsudstyr til auto- og redskabsstyring fra Raven kan ses på dagen.
- De seneste år har der været stor fokus på vores fronttank-løsninger, både til flydende gødning, bejdse, spotsprøjtning og båndsprøjtning. Vi er Danmarks største udbyder af fronttankløsninger, som vi skræddersyr til den enkelte kunde, og vi kan vise flere alternativer på åbent hus-dagen, ligesom vi kan rådgive om dysevalg og berette om opgraderingsmuligheder for eksisterende sprøjter, siger Finn Søndergaard.
- Og endeligt har vi naturligvis også Bargam Spraymax-sprøjter at vise frem – det er snart 30 år siden, vi importerede de første Bargam-sprøjter, og disse sprøjter udgør stadig grundstenen i vores sprøjtespecialistafdeling, konstaterer Finn Søndergaard.
Team Brdr. Toft ser frem til stort ryk ind fra hele landet fra klokken 10.00 til 21.00.