Der var lagt i kakkelovnen til flere spændende ting, da J. Hundahl for nylig havde slået dørene op til åbent hus i sin Thisted-afdeling. Flere tusinde pølser og fastelavnsboller var gjort klar, men også på maskinsiden var der spændende ting, at kigge på. 

Allerede tidligt fredag begyndte parkeringspladsen at blive ganske godt fyldt op til et arranement, som man havde glædet sig til hos J. Hundahl.

- Vi vil rigtig gerne vise både vores faciliteter frem, men i særdeleshed også vores produktprogram. Så er det jo sådan en dag, hvor man får en god og uformel snak med mange af kunderne, både i lokalområdet, men også langvejs fra, fortæller Martin Dalgaard fra J.Hundahl.

Han så frem til lidt salgsaktivitet i butikken, der blandt andet forhandler New Holland-maskiner.

- Der er lagt i kakkeovnen til nogle ting, som vi har en forhåbning om, at skal have gjort færdige de her dage. Der kommer der rigtig mange emner, og det er jo det meste af alt, at kunderne har en god oplevelse med det.  De ytrer lidt om, hvad de vil i projektet. Det er jo ikke nødvendigvis lige til at lave revolversalg, sagde han fredag.

Men det var ikke kun New Holland-materiale, der blev vist frem. J. Hundahl havde en lille nyhed i ærmet, kunne Martin Dalgaard fortælle.

- Nu holder der en Ropa-kartofleroptager udenfor. Det er vi jo glade for at have haft forhandling med. Og vi er endnu mere glade for, at vi nu har importen af Ropa-kartoflermaskiner i Jylland og på Fyn.  Så det ser vi rigtig meget frem til at vise frem for de kunder, der nu vil komme og se på det, siger Martin Dalgaard og fortsætter:

- Og det gør jo også, at vi kommer et step tættere på fabrikken, så vi kan yde en bedre service til de kunder, vi har solgt til, men også dem, vi kommer til at sælge til, og yde en bedre opfølgning på det, sluttede han.

Maskiner