Den nye G5Plus CommandCenter-skærm omfatter dokumentation, datasynkronisering, JDLink-konnektivitet, variabel dosering, sektionskontrol og AutoTrac-styring som standard på alle sekscylindrede 6R-traktorer, 7-, 8- og 9-serierne.

Den 12,8 tommer store G5Plus CommandCenter-skærm er 33 procent større end den tidligere, har en opløsning på 1.080 pixel og en meget hurtigere processor. Med denne opdatering vil John Deere-kunderne ud over brugervenlighed også få et maksimalt præcisionslandbrug, der samtidig fremtidssikrer traktoren.

Fra modelår 2024 bliver førerkomforten i John Deere 6R-serien ligeledes løftet. Ratstammen er blevet ombygget, og sammen med et nyt rat øger det komfortniveauet, ikke mindst på landevej. Derudover leveres et nyt affjedringssystem, som fås til både Premium- og Ultimate-sæderne i 6R-modellen fra 2024.

Reaktiv styring

7R vil fra 2024 få et nyt styresystem med 50 procent bedre styreevne. Det sikres af de større styrecylindre, der bliver standard på alle 7R-traktorerne. For at øge førerkomforten under kørslen er 7R blevet udstyret med en ny biltype-styring.

Systemet centrerer selv og gør det væsentligt nemmere at holde sporet. Det kaldes også reaktiv styring, og funktionen aktiveres nemt via en trykknap på CommandCenter-skærmen. To ekstra bremseskiver foran forbedrer førerens oplevelse og traktorens transportfunktion. Alle 7-, 8- og 9-traktorer har en ny hjørnestolpeskærm i høj opløsning og en indbygget StarFire 7000.

Maskiner