Nu må store landbrugsmaskiner køre på vejen

Efter fem års politisk lobbyarbejde er det nu muligt for selvdrevne landbrugsmaskiner som mejetærskere, finsnittere, roe- og kartoffeloptagere, rense- læssemaskiner, m.v., at køre særtransport og derved lovligt på landevejen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen DM&E, efter at det er lykkedes Færdselsgruppen, som består af DM&E, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Sukkerroedyrkere, Danske Kartofler, Dansk Agroindustri, Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer, at forbedre forholdene hos de maskinstationer, der kører med motorredskaber bygget efter tyske regler, som for eksempel 11.5 ton akselvægt.

- Det er klart en lettelse med de nye regler. Men det kræver stadig faglig viden at ansøge om tilladelse til særtransport

Gerth Petersen Holm, maskinstationskonsulent, DM&E

Årsagen er, at Bekendtgørelse om Særtransport pr. 31. maj er ændret, så den nu omfatter begrebet »stort motorredskab«. Det glæder Gerth Petersen Holm, der er maskinstationskonsulent i DM&E, for det betyder nemlig, at maskinstationsejerne for eksempel kan ansøge om særtransporttilladelser til de roe- og kartoffelmaskiner, der skal anvendes i sæsonen.

- Særtransportbekendtgørelsen giver maskinstationsejere mulighed for at køre med gods eller køretøjer, der ikke er delelige, og derfor er nødsaget til at blive transporteret i en form, der er større end det, der er tilladt i dimensions-bekendtgørelsen, uddyber han.

Kræver grundigt forarbejde

Men for at blive roe-klar og køre lovligt på det danske vejnet, skal du ansøge om tilladelse til særtransport på Vejdirektoratets hjemmeside. Og ifølge Gerth Petersen Holm har flere af organisationens medlemmer ytret, at ansøgningsprocessen er omfattende, og at det kræver et grundigt forarbejde at få styr på maskinens særtransport-klassificeringer.

- Det er klart en lettelse med de nye regler. Men det kræver stadig faglig viden at ansøge om tilladelse til særtransport, og derfor anbefaler jeg, at du søger rådgivning hos os, inden du går i gang med ansøgningsprocessen. Dermed sikrer du, at din ansøgning bliver udfyldt korrekt, og at et eventuelt møde med politiet kan foregå med rolige nerver, siger Gerth Petersen Holm, og uddyber:

- Forinden selve særtransport-ansøgningen skal du udfylde en særtransport-klassificering, der handler om, hvor meget køretøjet påvirker veje og broer. Og det betyder, at du blandt andet skal indtaste en masse oplysninger om køretøjet vedrørende dækmontering, aksellast, akselafstande, m.v. Og når alle oplysninger er korrekt indtastet, modtager du en klassificeringsattest, som du skal vedhæfte i selve ansøgningen. Og alle udformninger af køretøjet skal have en klassificeringsattest, og derved kan det blive lidt kompliceret.

Gælder op til fem år

I ansøgningen til selve særtransporttilladelsen skal du også meddele, hvilken maskine og tilbehør du skal køre med, samt i hvilket område eller strækning kørslen skal foregå.

- Generelt kan der tillades op til fem års generelle tilladelser til særtransporter. Hvis det drejer sig om helt store BMS-kraner og vindmølle-transporter, skal der ansøges for hver kørsel, siger Gerth Petersen Holm og understreger, at der naturligvis er flere betingelser for at køre særtransport.

- Der er krav om, at særtransportdokumenterne skal være tilgængelige i køretøjet. Derudover skal du have et opdateret kort, der fortæller om eventuelle lokale begrænsninger i særtransport-vejnettet. Og køretøjet skal være markeret på særlig måde efter regler for langsomtgående særtransport, pointerer han.