Med fire intense demodage i udfordrende oktobervejr satte Massey Ferguson-forhandlerne i det nordlige Jylland sig for at vise alle interesserede, hvad man får, når man køber en rød traktor i 2023.
- Vi har spændt os hårdt for de næste dage. Når vi er færdig her i eftermiddag kører vi til videre til Aars, så til Mors og fredag slutter vi i Brønderslev, siger Lars Juul, salgschef hos Brdr. Thorsen Maskincenter i Nimtofte.
Her tirsdag formiddag i en mark sydøst for Randers er togtet startet i solskin, men store mængder regn truer i vejurdsigten. Det slår dog ikke holdet fra Massey Ferguson ud, når de har inviteret interesserede i marken under overskriften »Feel the Real Deal«.