Spørgsmålet er ikke, om dine maskinomkostninger stiger. Spørgsmålet er, hvornår de gør det, hvis det ikke allerede er sket. Derfor er anbefalingen til udskiftningsstrategi klar for maskinkonsulent.
Det er ikke første gang, Søren Geert-Jørgensen, maskinkonsulent hos VKST, er inviteret til Herning for at tale om maskinomkostninger på Plantekongres. Men denne gang adskiller sig alligevel væsentligt fra tidligere.
- Det, der er anderledes, er, at der er sket så meget. Vi lavede knap 80 nye maskinanalyser sidste år, og det er første gang, vi har set det her hop i omkostningerne, i den tid, jeg har arbejdet med det her område, siger han.