2,5 ton elektrisk minigraver er landet i Danmark

New Holland lancerer nu en ny elektrisk E25X-minigraver på 2,5 ton, der er udviklet til bygge- og anlægsbranchen. Arbejdskapaciteten er på 4 til 8 timer og med en opladningstid på 1,5 til 2 timer.

Den elektriske New Holland-minigraver skiller sig ud med sin høje arbejdskapacitet på 4 til 8 timer og muligheden for en fuld opladning på blot 1,5 til 2 timer ved brug af eksterne lynladere. For dem, der foretrækker det, tilbydes der også en indbygget opladningsmulighed, som fuldender en opladningscyklus på 9 timer.

- Denne imponerende maskine vil blive introduceret på det danske marked i forbindelse med Hundahls åbent hus i den kommende weekend. Derefter vil den også kunne opleves hos Anker Bjerre, siger Martin Munksgaard, produktspecialist ved New Holland Construction.

- Det, der gør denne minigraver endnu mere speciel, er dens unikke foliering. Den er folieret med en helt speciel folie – den er helt unik, og der findes kun denne ene enhed med denne foliering, pointerer Martin Munksgaard, der tilføjer at minigraveren var udstillet på Agritechnica-udstillingen.

Lukket kabine

New Holland E25X 2,5 ton er større end den mindre 1,5 ton model både i størrelse, vægt og kabinen er lukket på den nye model, der sikrer større komfort for operatøren. Som modellen på 1,5 ton er der et lavere støjniveau sammenlignet med traditionelle dieselmotorer, hvilket bidrager til et mere behageligt arbejdsmiljø.

E25X-minigraver har dobbelt proportionale styring, der fjerner behovet for en fodpedal til hydraulikfunktionerne, som gør betjeningen mere intuitiv og mindsker træthed hos operatøren.

Læs også