En blød rabat, en våd lavning i majsmarken eller et dybt mosehul i skoven.

Udfordringerne for såvel den garvede traktorfører som den professionelle skoventreprenør kommer typisk på de mest ubelejligede og travle tidspunkter. Her kan løsningen være et opkald til Redning Danmark A/S, der er en privatejet virksomhed med mere end 20 stationer og yderligere en række understationer, der dækker hele landet ind.

Teamet, der dækker Fyn, holder til i Svendborg, og her er de hele tiden otte mand på vagt på fuld tid i dagtimerne, hvorefter de afløses af et vagt-team, der ligeledes tæller otte mand i aften- og weekendtimerne.

- Vi er klar til at rykke ud hele døgnet rundt, fortæller Jan Bundgaard, der hovedsageligt står for ladvognsdelen på stationen i Svendborg.
Med hele fire køretøjer i den svære kategori, samt seks almindelige ladvogne til de lidt mindre opgaver står mandskabet også klar til at tage de opgaver, som Falck stiller videre til Redning Danmark.

- Det er et år siden nu, at vi fik overdraget sværvognsopgaverne fra Falck, fortæller Jan Bundgaard, der forklarer nærmere, at denne forretningsoverdragelse betyder, at hvis man i dag ringer til Falck vedrørende fritrækning eller bjergning af traktorer, lastbiler eller andre større entreprenørmaskiner, så er det Redning Danmark, der løser opgaven.

Mere om Redning Danmarks fynske team i ugens LandbrugFyn

 

Maskiner