Fendt og Kubota scorer højt blandt forhandlere
Både Fendt og Kubota ligger på en delt 1.-plads på det europæiske forhandlertilfredshedsbarometer for 2018.

»Dealer Satisfaction Index« for 2018. Skemaet viser en sammenfatning af det europæiske DSI på basis af gennemsnitsværdier i Climmar-undersøgelsen. (Kilde: Climmar)
Den europæiske forhandlerorganisation Climmar har offentliggjort resultaterne fra det europæiske »Dealer Satisfaction Index« (DSI). I år indtager Fendt sammen med Kubota førstepladsen i den europæiske forhandlerbedømmelse.
Maskinhandlere med fokus på landbrugsmaskiner fra 10 lande har deltaget i undersøgelsen: Det er Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Holland og Storbritannien er i 2018, er Østrig og Ungarn kommet med.
Fra i sommer
Dette års DSI-undersøgelse blev gennemført i juni og juli 2018. Den vurderer kvaliteten af forholdet mellem producenter og deres forhandlere på 14 punkter.
Herunder blandt andet mærkets image, understøttelsen i forbindelse med salg af traktorer og reservedele, supporten i forbindelse med service samt erstatningsniveauet ved garantiydelser. Desuden bedømmes forholdet mellem forhandler og leverandør, udviklingen af maskinsortimentet, finansieringen samt tyverisikring.
Climmar er en international forhandlersammenslutning, der blev grundlagt i 1953, og medlemmerne er typisk maskinhandlere fra hele Europa.