105 udstillere var linet op til Maskinleverandørerne – Park, Vej & Anlægs store maskinudstilling »Maskiner under Broen«.

For anden gang bliver »Maskiner under Broen« afholdt ved Lillebæltsbroen, og allerede fra morgenstunden på førstedagen onsdag var der stor publikumsinteresse for maskinudstillingen, der fokuserer på maskiner og redskaber til park, vej og anlægssektoren. Messen kan også besøges i dag, torsdag.

»Maskiner under Broen« er en parallelmesse til Have & Landskab, der afholdes i Slagelse ulige årstal. Udstillingen ved Lillebæltsbroen er tænkt som en enkel fagmesse, med nem adgang for de besøgende og der er gratis adgang for de besøgende.

- En udstilling som »Maskiner under Broen« er Maskinleverandørernes egen udstilling og det er medlemmerne af foreningen Maskinleverandørerne, der bestemmer udstillings fokusområder, siger Klaus Nissen, administrerende direktør for Maskinleverandørerne i Danmark.

- I år har mange tilmeldinger om besøgende på forhånd, så vi regner med ekstra run på i år, siger han.

El-maskiner i fokus

I år var der solgt 105 stande mod 65 i 2016 og det samlede udstillingsareal er på 10.500 kvadratmeter.

- Vores succeskriterie for udstillingen er, at der kommer 3.200 til 3.500 besøgende, siger udstillingsleder Erik Nissen.

- Tendens på maskinudstillingen er maskiner der går fra fossile brændstoffer til eldrevne maskiner, men også maskiner, der kører på naturgas og biobrændstoffer, forklarer han.

- Udstillingen i år er blevet større, men vi har flere udstillingsstande, som gør udstillingen bredere og mere fagligt indenfor mindre maskiner og redskaber.

Som eksempel nævner han et par større udlejningsfirmaer, en afdeling med professionelle trailere samt udstyr til golfbaner, ligesom en række af de førende fabrikater inden for minigravemaskiner også udstiller.