Med MesseC i Fredericia som rammen, har de danske New Holland sælgere været samlet om årets første produkttræning på traktorer – for at blive endnu bedre klædt på til 2020. Fokus var blandt andet på den nye T5 Dynamic Command med dobbeltkoblingsgearkasse.
Men »hovedpersonen« var den nye, store T8 Genesis med den nye kabineindretning med SideWinder Ultra-armlæn og IntellilView 12-skærm. Et separat armlæn var stillet frem til træningen, og her blev blandt andet trådløs overførsel af markdata demonstreret.
- De nyeste løsninger inden for autostyring og telematics blev gennemgået, og det blev klart for sælgerne, at uanset om der skal flyttes markdata, tildelingskort eller om traktoren skal kunne overvåges på fjernopkobling via Telematics, så er T8 Genesis fyldt med muligheder, oplyser CNH Industrial Danmark, der importerer New Holland.
Gang i prøvebanen
Ifølge arrangørerne var der gang i den på prøvebanen, hvor det praktiske arbejde foregik.
- Her var mange især imponerede over styrevinklen på T8 Genesis, der med sin akselafstand på 3,55 meter ikke kun har en rigtig god vægtfordeling, men stadigvæk også har evnen til at dreje skarpt i behold.
- T5 Dynamic Command med den energieffektive dobbeltkoblingsgearkasse med hele 8 trin pr. gearområde overraskede mange sælgere positivt. Den fremstår som en kompakt udgave af en T6 Dynamic Command, og den får sine overbevisende kræfter fra den samme 4-cylindrede 4,5 liters Fiat Power Train motor som T6 serien.
l-l