Den universelle Dobbelt RollPack-pakker, som i forvejen kendes fra andre Horschharver, kan nu leveres til alle Tigerharver. Hidtil har en Tigerharve fra Horsch været kendetegnet ved at være monteret med en klassisk dækpakker, som også fungerer som transporthjul på vej.
Begge pakketyper vil fremover være til rådighed, oplyser Horsch.
- Dobbelt RollPack-pakkeren har en stor alsidighed og gør sig godt i alle jordtyper fra let sandjord til den stiveste lerjord. Transporthjul er bygget ind i systemet. Midterpakkeren vipper en halv gang rundt fra arbejdsstilling til transportstilling, lyder det i præsentationen.
Tigerharverne er opbygget med kraftige rammekonstruktioner, der matcher de helt store traktorer på op til 600 hestekræfter. Tigerharverne findes i fire varianter i arbejdsbredder fra 3 til 7.5 meter. En Tiger harvekan monteres med Horsch Isobus styret Mini- eller DuoDrill frøudstyr til såning af raps og efterafgrøder.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
29. september 2026
9 min · I går
Bankernes ESG-spørgsmål, strid om byggestop for grise, tilskud til miljøteknologi og ny viden om udsætning af Holstein-køer.