Ny plov har klassikerpotentiale

Den nye Vari-Master L fra Kuhn til traktorer på op til 320 hk har trukket sine første furer i dansk muld. Og den har potetiale til at blive en nyklassiker, forlyder det.

En del har allerede prøvet den og endnu flere har set den. Den fremtidssikrede plov, Vari-Master L, som blev lanceret af legendariske KUHN ved Agritechnica 2019, er nu i produktion. Og flere eksemplarer af den nye Vari-Master L er kommet til Danmark for at stifte bekendtskab med dansk muld. 

- Vari-Master L er langt mere end blot en tilpasning eller modelforbedring. Der er tale om en helt ny og fremtidssikret plov, der vil blive husket som en klassiker. VARI-MASTER L vil i årene fremover optræde som grundmodellen for en lang række versioner, heraf en masse med avanceret teknologi, danske landmænd først nu er ved at lære at kende, siger Per Monk Rasmussen, produktchef hos Kuhn-importøren, MI i Vejle.

Ramme, vendehoved, forplove, stensikring og så videre. Alt fra plovfoden og opefter er nykonstrueret på den ballast af viden, franske Kuhns 150 år lange historie som plovproducent har akkumuleret. 

Robust til store traktorer

For at leve op til de krav og den styrke og holdbarhed, der kræves af en moderne plov, der i versioner med fire, fem eller seks furer skal kunne matche traktorer op til 320 hk, skal grundelementerne være af en særlig støbning.

- Ny tilkobling til kategori 3 eller 4, et helt nyt vendehoved, og sandwich-konstruktion på hvordan rammen er fremstillet og styrket op netop der, hvor det kræves, og stadig i et elegant design. Der er tale om en konstruktionskvalitet ud over det sædvanlige, der vil leve op til fremtidens krav til plove i denne størrelsesklasse, fremhæver Per Monk Rasmussen.

Grundstammen i Vari-Master L ploven vil bestå af enten en ren liftplovsversion, hvor traktoren kører i furen eller en On-Land version, der – afhængigt af forholdene – kan køre med et sæt traktorhjul i furen eller On-Land. Skift mellem de to principper foretages med et enkelt greb. 

Smart indstilling af forplov 

Furebredden er naturligvis variabel og tilpasser sig automatisk en balanceret og harmonisk træklinje, uanset om traktoren kører on-land eller med hjulet i furen. Således sker indstillingen af forreste furebredde automatisk, når den samlede arbejdsbredde ændres.

- Alle ved, hvor vigtigt, det er at få forploven indstillet korrekt. VARI-MASTER L ploven lancerer en ny og særdeles enkel løsning, hvor traktorføreren uden brug af værktøj kan justere forploven i tre positioner i forhold til skærspidsen. - altså til og fra land, som fagfolk udtrykker det. 

- Det gøres ganske nemt ved trække pindbolten ud og blot placere den i et af de andre to huller fortæller Per Monk Rasmussen.

Fremtidssikret

Ikke uvæsentligt for det danske marked er 80 centimeters frihøjde under rammen samt god plads mellem plovlegemerne, henholdsvis 95 centimeter for fem og seks furer samt 101 centimeter for fire og fem furers versionen.

Vari-Master L ploven kan fås med landhjul i flere versioner. De velkende Kuhn-landhjul i størrelser op til 760 x 370 mm fås til den nye plov i både mekaniske og hydrauliske versioner. Et 780 x 345 mm kombilandhjul, er også en af nyhederne til nyklassiker-ploven. Et kombilandhjul er til brugere, som ønsker en sikker vejtransport, uden for stor belastning af traktorens bagaksel. 
Til dette behov tilbyder der også nogle nye features på vendehovederne til Vari Master L. EasyDrive vendehovedet gør det muligt at frigøre topstangsfæstet, for en let omstilling til transportkørsel. 

OptiDrive vendehovedet, gør det samme, men indeholder også en integreret affjedring – et meget anerkendt system hentet fra den større Vari Master 183.

Som hidtil vil for eksempel en fem furers version til enhver tid kunne udbygges med en fure, alt efter hvilket behov fremtiden vil kræve.

- Der er dobbeltvirkende hydraulisk stensikring på KUHNs nye VARI-MASTER L plov, forstået således, at den naturligvis undviger store jordfaste sten ved det valgte moment, men også straks og automatisk finder tilbage på plads i normalpositionen, fremhæver Per Monk Rasmussen.


 

Læs også