Ny mellemklasse af skovkraner fra Kronos

Den finske maskinproducentproducent Kronos er klar med nyeste versioner af sine skovkraner, der byder på flere optimeringer og forbedringer

MASKINER Kronos udvikler til stadighed deres skovkraner for at sikre maksimal produktivitet, brugervenlighed og holdbarhed. Nu har de overført en del af teknologien fra deres store kran-serier til de mindre modeller.

For eksempel er alle kran-serier større en 4000-serien nu en del af Gripto-konceptet – det vil sige endnu hurtigere, endnu mindre energikrævende, øget præcision og hydraulikslangerne er fremført på en måde, så de er endnu bedre beskyttede mod skovens udfordringer.

 

Opdatering og forbedring

Samtidigt med den generelle opdatering og forbedring er der en række ekstra udstyrsmuligheder at tage stilling til.

En af dem, Kronos fremhæver, er Smart Stabilizer Control – SSC – hvilket er en semiautomatisk kontrol af støttebenene, så chaufføren ikke behøver have fokus på deres korrekte positionering.

Et dobbeltklik på joysticket er nok, så klarer Kronos SSC resten.

 

Kan anvendes på Valtra

At Kronos kommer fra Valtra’s hjemmebane i Finland, er der ingen tvivl om, for den finske kranproducent har standardiseret en række udstyrsvarianter og delkomponenter, så de nemt kan anvendes på forskellige traktormodeller fra Valtra.

Der er endog taget hensyn til om den valgte Valtra har SmartTouch-armlæn eller ej.

Flemming Tandrup fra den danske importør Valtec i Gravens hilser nyhederne velkomne.

-  Der er ikke tale om tekniske revolutioner, men intelligente forbedringer og opgraderinger som giver alle brugere en række fordele og kunderne endnu bedre mulighed for at sammensætte effektive maskinsæt til skoven.

jba

Læs også