Nye muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Kverneland introducerer nu mulighed for at udskifte den traditionelle pakkervalse med en nyudviklet tredobbelt fingerharve. Fingerharven er udviklet med særligt fokus på fritlægning af ukrudtsrødderne ved harvning.

Kverneland Turbo 3000 udstyret med dybdehjul, vingeskærsspidser på 240 mm samt den tredobbelte fingerharve
MASKINER Specielt økologisk dyrkning samt reguleringer på pesticidområdet øger efterspørgslen for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som et alternative til herbicider. Kvernelands harveprogram kan nu tilbydes med den tredobbelte fingerharve som afslutning på bearbejdningen.
Stubbearbejdningen lige efter høst er den første ukrudtsbekæmpelse. Den første overkørsel i en øverlig dybde skaber fremspiringen af spildfrøene, mens anden overkørsel nedmuldrer den genspirede plante.
Trækker ukrudtet ud af jorden
- Ved at bruge vingeskær med fuld gennemskæring i en øverlig dybde sikres overskæring af rødderne. Den efterfølgende tredobbelte fingerharver trækker ukrudtet ud af jorden, så rødderne kan udtørre på jordoverfladen, forklarer Guillaume Hulin, Managing Director for Kverneland Group Les Landes, og fortsætter:
- Denne teknik er velegnet til alle typer ukrudt, hvor rodnettet kan have en tendens til at overleve, hvis de genpakkes med en pakkervalse i stedet for fingerharven.
Ved brug af harven til såbedstilberedning giver den tredobbelte fingerefterharve en rigtig god jævning og smuldrende effekt.”
To serier
Den nye tredobbelte fingerharver er tilgængelig til de nyeste harveserier:
- Turboserie: Øverlig harvning fra 3 til 20 cm på modeller fra 3 til 8 m arbejdsbredde (fastramme, fold og bugserede) med 19 cm tandafstand
- Enduro Pro serie: Dybdeharvning fra 5 til 35 cm med 280 mm tandafstand. Tilgængelig i modeller fra 3 til 5 meter, fast og foldbar.
Tredobbelt fingerharve
Den tredobbelte fingerharve er udstyret med 750 mm lange fingre på 16 mm tykkelse og individuel fjedersikring. Dybdehjul sikrer den korrekte arbejdsdybde.
Fingerharven er hydraulisk affjedret: Jordtrykket kan justeres direkte fra kabinen. Når der er større mængder halmrester, kan fingerharvens jordtryk mindskes under kørsel, så materialet kan passere. Ved hjælp af manometeret på trepunktsophænget findes det rette tryk nemt igen.
Alternativt kan man ved hjælp af den hydrauliske trykindstilling kontrollere graden af bearbejdningen ved en evt. såbedstilberedning.
Forskellige arbejdsvinkler
Forskellige justeringer sikrer perfekt jævning:
1. Centraliseret manuel justering af de 3 rækker, let tilgængelig bag harven
2. En individuel vinkling af hver tandrække er muligt, hvis man eksempelvis ønsker den forreste række til at være mere aggressive end de øvrige rækker. På den måde opnås nemt det ønskede flow gennem harven.
3. Fingerharvens rammes vinkel kombineret med forskel på aggressiviteten sikrer den perfekte jordgennemtrængning og ensartet arbejdsdybde.
Uanset om det er lette eller svære jordtyper, så findes den rette indstilling for perfekt jævning.
jba