Der har det seneste år været fuld fart på hos maskinforretningen A.P. Jørgensen – Claas i Ribe.

Nye ejere i form af Danish Agro og etableringen af et nyt stærkt salgsteam har betydet, at maskinforretningen har fået nye muskler og er klar til at sælge maskiner til og servicere de mange landbrugskunder, både nye og ikke mindst de mange gamle kunder, hvoraf flere har handlet med A.P. Jørgensen i generationer i maskinforretningen, hvor historien går mere end 100 år tilbage.

I spidsen for A.P. Jørgensen står Jim Thygesen, der ved nytår blev ansat som direktør. Siden er Knud Blomgreen ansat som salgskonsulent, mens sidste mand i salgstrekløveret er Jacob Nielsen, der den 1. oktober blev ansat som sælger.

Alle tre har baggrund og mange års erfaring inden for landbrugsbranchen.

-  Knud og Jacob er begge i øjeblikket i uddannelsesforløb hos Claas, forklarer Jim Thygesen, der mener det er vigtigt, at man hos A.P. Jørgensen hele tiden er fuldt opdaterede på Claas og de øvrige mærker, som man sammen med de seks andre Claas-forhandlere under Danish Agro, er forhandler af.

Han tilføjer, at man også deltager i salgskurser på de øvrige fabrikker, der producerer de andre mærker, som A.P. Jørgensen er forhandler af.

 

GPS og teknologi

A.P. Jørgensen er foruden Claas, også forhandler af blandt andet Lemken ,Fliegl,   Samson, Kverneland, Schäffer, Amazone, Kongskilde og GreenTec. I salgsteamet har man opdelt maskiner og mærker mellem sig, ligesom Knud Blomgreen også har fokus på de såkaldte ”Easy”-produkter, der blandt andet tæller produkter og løsninger inden for GPS.

-  Vores nye salgshold har specialer, så vi hele tiden har den tekniske rådgivning ”in house”,fFastslår Jim Thygesen.

Og Jim Thygesen er ikke et øjeblik i tvivl om, at GPS og teknologi i landbrugsmaskiner er kommet for at blive:

-  Som eksempelvis vores snitter, der kan være monteret med en sensor, der sender data til Seges, der ud fra dem laver foderplaner ud fra det.

Også i forbindelse med maskinsalget, ser Jim Thygesen et stort potentiale – blandet andet i forbindelse med Claas-programmet, hvor han har it-værktøjet – ”Claas-Configurator”, hvor han via Claas-fabrikkens hjemmeside, kan konfigurere og sætte en maskine sammen med udstyr og specifikationer tilpasset kundens ønske og behov.

 

Tradition og fornyelse

Meget nyt er sket det seneste år hos A.P. Jørgensen , der i dag har 41 ansatte. Men Jim Thygesen understreger, at man også holder fast i meget af det traditionelle og gængse i maskinforretningen, der altid har, og fortsat vil være lokalt forankret i det syd- og sønderjyske.

Blandt andet vil man fortsat være aktive omkring demo-ture rundt i lokalområdet, ligesom man selv vil være vært for arrangementer og sidst men ikke mindst – også fortsat vil være fast og trofast udstiller på Ribe Dyrskue.

 

Maskiner