S.D. Kjærsgaard bliver eksklusiv importør af Dieci Construction
Virksomheden S.D. Kjærsgaard, som blandt andet er kendt med Case Construction og Promove Demolition, bliver nu importør og forhandler af Dieci teleskoplæssere og knækstyrede teleskoplæssere i Danmark.
Dieci er grundlagt 1963, og med hovedsæde i Montecchio Emilia i Italien, beskæftiger virksomheden mere end 450 medarbejdere. Dieci er markedsledende i flere lande, også i Skandinavien nemlig nabolandet Norge.
Dieci har i Danmark savnet en større importør, der kan dække hele forretningsområdet med salg, service og reservedele. Og sidstnævnte lover reservedelschef Steffen Jensen fra SDK, at der er styr på.
- Vi vil sikre en høj leveringssikkerhed af reservedele, og har i vores prisanalyse fået bekræftet, at Dieci reservedele er konkurrencedygtige, siger han.
Indtil nu har Dieci Construction blandt andet været importeret af Daugbjerg Maskiner i Viborg, der fortsætter som forhandler i samarbejde med S.D. Kjærsgaard.
Service er omdrejningspunktet
Service har altid og vil altid være omdrejningspunktet i S.D. Kjærsgaard, så involveringen af serviceorganisationen og opbakning er vigtigt. Derfor har serviceleder Marinus Soelberg fra SDK netop været på fabrikken sammen med reservedelschef Steffen Jensen.
- Vi har set et stærkt ledelses setup med evner og vilje til at yde en god service, og vi kan se, at delene kommer frem med ekspresfart” lyder det fra eftermarkedsteamet
- Udover egne service teknikere og vores afdelinger i Jylland og på Sjælland, vil vi etablere et nært samarbejde med erfarne servicepartnere i Jylland midt og syd samt på Sjælland – dermed sikrer vi det stærkeste service setup med ét nummer til det hele.
- Det er en fantastisk mulighed at få så stærk en maskine og så stærkt et brand. Det her er ikke en lille producent, men en markedsleder på flere markeder. De kunder vi herhjemme har prøvet produktprogrammet af på, har været begejstrede, siger en tilfreds salgsdirektør Carsten Hougaard.
- De første maskiner er solgt og en større sending er på vej hjem, så vi er klar til et godt efterårssalg, slutter han.