Kverneland Group inviterer nu til præsentation og demonstration af virksomhedens omfattende maskinprogram på Lundsgaard Gods ved Kerteminde for danske forhandlere og deres kunder.
Arrangementet foregår onsdag den 13. og torsdag den 14. juni, og tilmelding foregår til den lokale Kverneland-forhandler, som – for de sjællandske og jyske forhandleres vedkommende vil sørge for fælles bustransport.
Der er velkomst begge dage klokken 10, og derefter markdemonstration på et areal lige ved Lundsgaard Gods.
I alt 20 maskiner vil blive demonstreret i marken.
Yderligere omkring 20 Kverneland-produkter præsenteres efter middagen på gårdspladsen på Lundsgaard Gods, hvor der vil være en gennemgang og mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Her medvirker endvidere maskinkonsulent Christian Rabølle.
Dagen rundes af klokken 16 med et indlæg af stedets ejer, godsejer Rudolf Iuel.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.