bannerPos

Traktorgården Give udvider salgsstyrken med New Holland-ekspert

Jørgen Kragh (tv) og ejer Søren Kristensen er det nye makkerpar i salgsafdelingen hos Traktorgården Give.

Per Jørgensen

Journalist
27-07-2019 16:56
Det er kun en måned siden at Søren Kristensen, Traktorgården Give kunne meddele, at J. Hundahl A/S var blevet medejer af selskabet, og at der fremover skal stå New Holland på forretningens servicebiler. Nu fortæller man, at salgsindsatsen intensiveres med ansættelse af Jørgen Kragh som sælger med fokus på New Holland.

Jørgen Kragh bor i Billund og har således bopæl midt i sit nye salgsområde. Han kommer oprindeligt fra en gård ved Hejnsvig, hvor han tidligere har været selvstændig landmand, inden han gik sælgervejen. Som sælger har han samlet bred erfaring fra Maskinpartner, Stenderup Maskiner og senest som sælger og afdelingsleder hos Ølgod Maskinforretning.

Erfaringen med New Holland stammer primært fra Jørgens tre et halvt års ansættelse hos Maskinpartner.

- Jeg er meget begejstret over igen at skulle arbejde med New Holland, fortæller Jørgen Kragh, og fortsætter:

- Det føles lidt som at komme hjem. Og med serviceteamet fra Traktorgården Give i ryggen kan jeg både sælge kunderne en traktor med suveræn totaløkonomi og love god service.

Traktorgården Give er en traditionsrig maskinforretning, men indenfor de seneste måneder er udviklingen gået stærkt. Først opsagde Traktorgården Give sin Deutz-Fahr forhandling, så købte J. Hundahl A/S 40 procent af aktierne, og nu opruster man så salgsstyrken med Jørgen Kragh. Søren Kristensen, der ejer de resterende 60 procent af aktierne og driver Traktorgården Give, medgiver, at tingene går stærkt, men fortæller samtidig, at man har flere udviklingsplaner. Først og fremmest skal servicesiden styrkes endnu mere, så skal salget af MI-redskaber have fokus, og endelig skal firmaets salg og service af entreprenørmaskiner udvikles, så man får flere ”ben” at stå på.

- Det er en spændende tid, men sjældent har jeg været så optimistisk for fremtiden, for der er mange brikker i fremtidens puslespil, der falder på plads lige nu, slutter Jørgen Kragh.

Miljøminister: Øko-landbrug er godt for grundvandet

Der er et klart behov for at beskytte drikkevandet bedre på grund af det stigende antal sager med fund af rester af pesticider, der har skabt overskrifter siden 2017. Det siger miljøminister Lea Wermelin, efter at det er kommet frem, at der findes pesticidrester i mere end fire ud af ti drikkevandsboringer.

Prisnedtur på svin kan udeblive

Den sæsonmæssige prisnedtur kan helt udeblive i år, lyder det i en markedskommentar fra Danske Svineproducenter. I dag er Nord-West-noteringen igen uændret.

Kina har importeret danske avlssøer

De vedvarende problemer med afrikansk svinepest har fået Kina til at importere godt 900 danske alvssøer via fly. Det skriver Reuters Bureau.

Markedspodcasten - WASDE-rapport presser priserne

WASDE-rapporten presser priserne, men markedsanalytiker Peter Arendt tror dog ikke på, at presset bliver ved.

Økologer vil være en del af klimaløsningen

Klimaet er på alles læber - og med rette. Derfor er klimaet og klimaforandringerne også omdrejningspunktet for en stor del af programmet, når den danske øko-branche samles til økologikongressen 20.-21. november, der er arrangeret af Seges, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt Biodynamisk Forening.

Seges svarer fødevareministeren igen

Fødevareministeriets annoncerede stramninger i dyrevelfærdskontrollen får en hård medfart hos Seges Svineproduktion.

Fødevareeksporten er på rekordkurs

Virksomhederne i den danske fødevareklynge øgede eksporten for de første syv måneder i år med 2,4 milliarder kroner sammenlignet med sidste år, og er dermed på rekordkurs.
Side 1 af 1659 (33170 artikler)Prev1234567165716581659Next