Med den højest tilladte hastighed kører den store armygrønne Polaris Ranger diesel ADC UTV’er sikkert og behageligt ud ad en af de mange vildtbræmmer, der er anlagt på Selchausdals jorde.

I UTV’en, som er med lukket kabine, sidder Jesper Mads Bergmann Pedersen, der på andet år er skytte for Rop Event, som har lejet jagten på det vestsjællandske gods.

- Det er en af de bedste investeringer, jeg har været med til at gøre i forbindelse med den naturlige vildt- og jagtpleje, jeg udfører på vegne af Rop Event, lyder det fra Jesper Mads Bergmann Pedersen og tilføjer:

- Både hvor jeg var tidligere og det første år, jeg var skytte her, havde vi en almindelig 4WD pickup, men spørger man mig, så er de ikke så velegnede til at køre i terræn, som en UTV’er som denne er. Desuden »rasler« de fra hinanden, ligesom de ødelægger jorden, bare den er en lille smule blød.

Mens turen går videre ud ad vildtbræmmen og senere ind ad et lille spor i skoven og videre rundt på det stærkt kuperede terræn øst for Tissø, fortæller Jesper Mads Bergmann Pedersen, hvordan pickup’en sidste år – efter blot få kørsler på vildbræmmen – helt havde fræset denne op.

- Og se her. Jeg kører her dagligt med UTV’en, og man kan dårligt se, at den har været her, pointerer Jesper Mads Bergmann Pedersen.

 

Ekstra store hjul

Og skytten ved Rop Event udtrykker da også stor glæde og tilfredshed med UTV’en ved turen rundt til de forskellige remiser og fodersteder, hvor han tjekker, at alt er som det skal være.

- UTV’en er et særdeles nyttigt værktøj, når jeg kører rundt for at fodre eller tilse, at alt er i orden. Den tager nemt bakkerne her på Selchausdal, ligesom den nemt kommer mellem træerne på de små spor, jeg har fået anlagt.

Selv en større bred grøft, passerer UTV’en med nemhed, om end 4-hjulstrækket med en lille knap i kabinen kan slås til og fra efter behov.

- UTV’ens lad kan også påmonteres forskellige redskaber, påpeger Jesper Mads Bergmann Pedersen, der i sin tid blev uddannet på Kalø og siden var en halv snes år ved Holmegaard Gods.


Læs mere i LandbrugØst i uge 50, der udkommer torsdag den 13. december, men allerede nu kan ses på landbrugoest.dk.

 

Maskiner