bannerPos

BL-advokat : En klar indrømmelse fra myndighederne

- Det vil sige, at det var forkerte grundvandstal, som førte til, at landbruget led i mange år under det tidligere gødningsregime. Tal, som man nu anerkender har været forkerte, siger Hans Sønderby Christensen, advokat for Bæredygtigt Landbrug.

Lasse Ege Pedersen

11-04-2019 08:00
BL-advokat Hans Sønderby Christensen er tilfreds med, at der er udsigt til en bedre målemetode af nitrat i grundvandet. Han ser det som en klar indrømmelse af, at måden, man tidligere har gjort det på, ikke har været retvisende, og dermed har landmænd været reguleret på et fejlagtigt grundlag.

Når grundvandsforekomsters tilstand for nitrat skal vurderes, bliver det fremover med en ny og forbedret metode.

Sådan lød det i midten af marts fra Miljøstyrelsen, som i en nyhed på sin hjemmeside ikke lægger skjul på, at den nye metode er udviklet efter, at tidligere vurderinger af grundvandsforekomsternes tilstand har været udsat for kritik.

Fra Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen, der hører til en af de omtalte kritikere, lyder det, at indførelsen af den forbedrede metode set fra hans stol er en af de helt store indrømmelser fra myndighedernes side.

Fra Hans Sønderby Christensen lyder det således, at den danske vurdering af grundvandsforekomsterne har spillet en central rolle i den gødningssag, som Bæredygtigt Landbrug anlagde mod staten i oktober 2012. En retssag, som Bæredygtigt Landbrug i februar i år meldte ud, nu er stoppet, da man reelt set ikke kunne komme længere. De reducerede gødningsnormer er nemlig blandt andet fjernet i dag.

Under gødningssagen har Bæredygtigt Landbrug fremført, at Miljø- og Fødevareministeriet indberettede målinger fra grundvandet til EU-Kommissionen, der ikke var repræsentative. Man rykkede målepunkterne opad, og man sorterede målinger med nulværdi fra. Alt sammen gav det billede af dansk grundvand, der trak i stærk negativ retning, har det lydt fra foreningen.

- Det er skønt, at lige så snart sagen er forligt, at Miljøstyrelsen så popper ud og gør lige præcis det, som vi har bedt om og sagt hele tiden, at de burde gøre. Nemlig går ud og indrømmer, at den måde, som man gjorde det på (vurderede grundvandsforekomsterne, red.) før ikke er retvisende.

- Koblingen til nutid og fremtid ligger i, at landbruget med baggrund i repræsentative målinger fremadrettet må kræve sig reguleret fagligt og juridisk korrekt, siger Hans Sønderby Christensen.

Skal overvåge grundvandet repræsentativt

Ifølge advokaten er det, at Miljøstyrelsen har meldt ud, at der er behov for at indføre en forbedret metode til at vurdere nitratindholdet i grundvandet, en indrømmelse af, at man fra dansk side ikke har opfyldt kravene i artikel 5, stykke 6 i Nitratdirektivet

I teksten, han henviser til i Nitratdirektivet, står der, at medlemsstaterne skal overvåge nitratindholdet i vand – både grund- og overfladevand – ved udvalgte målesteder, for derved at beregne omfanget af forurening af vand forårsaget af nitrater fra landbruget. I gødningssagen har Bæredygtigt Landbrug fremført, at foreningen mener, at kravene i artikel 5, stykke 6 i Nitratdirektivet har været tilsidesat fra dansk side.

- Problemet er, at når man ikke har haft repræsentative målinger, så har man ikke fået skabt det rigtige billede af landbrugets påståede forurening. Og det har selvfølgelig en konsekvens, når man ikke skaber det rigtige billede af landbrugets forurening, for så træffer man beslutninger i blinde, siger Hans Sønderby Christensen.

Han henviser til de indsatskrav, som landbruget er blevet mødt af i de seneste to vandplansperioder.

- At man nu beslutter sig for at lave målesystemet om, det betragter vi som om, at vi nu har fået ret på det her helt, helt centrale punkt, siger Hans Sønderby Christensen.

Grundvandstal førte til reducerede normer

I det svarskrift som Bæredygtigt Landbrug modtog fra Kammeradvokaten, der er statens advokat, tilbage i 2013, bliver indberetningerne om det danske grundvands ringe tilstand anvendt som argumentet for en yderligere skærpelse af de reducerede gødningsnormer i den daværende Vandmiljøplan III fra 2004.

I svarskriftet kan man læse, at Kammeradvokaten skriver, at selvom man med Vandmiljøplan II fra 1998 havde nået målene om reduktion af kvælstof, så var vandmiljøet stadigvæk ikke i god nok kvalitet. Der bliver her henvist til målinger af grundvandet, hvor der ifølge Bæredygtigt Landbrug, er målt for højt indhold af nitrat.

- Det vil sige, at det var forkerte grundvandstal, som førte til, at landbruget i mange år led under det tidligere gødningsregime. Tal, som man nu anerkender har været målt forkert, siger Hans Sønderby Christensen.

Selve det faglige niveau af den nye målemetode har BL-advokaten ingen kommentarer til, da det ligger uden for hans kompetenceområde. Han fortæller, at han vil lade det være op til andre at vurdere, om den måde, som man fremover har tænkt sig at vurdere grundvandsforekomsterne på nu også kommer til at give et mere retvisende billede af grundvandets tilstand frem mod den næste vandplanperiode, som begynder i 2021.

- Et ændret metodevalg betyder efter min mening, at man er enig i de juridiske synspunkter, som vi har fremlagt i relation til Nitratdirektivet artikel 5, stykke 6. Og det hænger naturligvis så også sammen med fagligheden.

- Man må da gå ud fra, at fremover så opfylder man det, man skal. Men her må vi jo så vente at se på den konkrete udmøntning af det her, siger Hans Sønderby Christensen.

Faglige forbedringer

Fra Landbrug & Fødevarer har områdedirektør Niels Peter Nørring i sidste måned påpeget over for Effektivt Landbrug, at han mener, at der er udsigt til klare faglige forbedringer i den forbedrede målemetode af grundvandet for nitrat. Den forbedrede metode vil betyde, at der forud for tredje vandplanperiode vil være et mere positivt – og retvisende – billede af dansk grundvands miljøstilstand.

- Så på trods af den manglende lydhørhed, som vi blev mødt af til utallige møder i både ministerium og styrelse, så kan vi nu konstatere, at de kritikpunkter, som vi rejste, de var fuldt ud berettiget, sagde Niels Peter Nørring til Effektivt Landbrug i marts måned.

- En absurd »hård« nød at knække

I grundvandssagen kom det så sent som i januar 2017 frem – mere end fire år efter, at Bæredygtigt Landbrug havde stævnet staten – at EU-Kommissionen fejlagtigt var blevet bibragt den opfattelse, at over 20 procent af det danske grundvand indeholder nitrat over grænseværdien på 50 milligram pr. liter.

Et tal, der ligger meget langt fra virkeligheden, og som de danske myndigheder, der dog aldrig har anerkendt at have givet EU-Kommissionen forkerte oplysninger, senere over for Kommissionen præciserede, at det skulle nedjusteres til fire-fem procent. Et tal, som fra landbrugets side dog stadig blev bestredet for at være for højt.

Sagen har også indeholdt en omstridt konsulentrapport fra Cowi, som frikendte myndighederne i efteråret 2017. Det kom dog frem, at Miljø- og Fødevareministeriet selv havde været involveret under det meste af processen i udarbejdelsen af den uvildige rapport.

Fra Heine Andersen, sociologiprofessor på Københavns Universitet, lød det i oktober 2017 til Magisterbladet om Cowi-rapporten:

- Alene det, at politikerne accepterer, at et privat konsulentfirma skal lave en uvildig rapport, er dybt foruroligende. Det ser ikke troværdigt ud, sagde han.

Om selve forløbet, der altså i sidste måned førte til, at Miljøstyrelsen meldte ud, at de nu er klar med en forbedret målemetode til at vurdere nitrat i grundvandsforekomsterne, lyder det fra BL-advokat, Hans Sønderby Christensen:

- Det har været en absurd hård nød at knække. Vi brugte i realiteten seks år på at finde frem til, at vurderingerne af grundvandsforekomsterne ikke har været retvisende. I Cowi-rapporten havde man meget travlt med at sige, at det man havde lavet var rigtigt.

- Man må gå ud fra, at en fagmand kunne have konstateret, at det tidligere system var utilstrækkeligt allerede for seks år siden, da vi stævnede. Og det kunne så have sparet landbruget for en undergødskning i perioden fra 2013 og frem til landbrugspakken blev implementeret, siger Hans Sønderby Christensen.

Interesse for ny uddannelse til produktionsleder

Der er god interesse for den nye uddannelse ”Produktionsleder+” som Grindsted Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Sagro.

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.

Næstformand i L&F inviterer kontroversiel veganer ind i sin svinestald

Manden bag flere ulovlige indtrængninger i svinestalde, Henrik Vindfeldt, stifter af Veganerpartiet, er blevet inviteret på besøg i stalden hjemme hos Landbrug & Fødevarers næstformand, Asger Krogsgaard.

Afgørelse om sprøjteforbud i Beder skal en tur i retten

Landbrug & Fødevarer har som ventet taget næste skridt i sagen om Aarhus Kommunes sprøjteforbud i Beder. Organisationen indbringer nu Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der stadfæstede forbuddet, for retten.

Maskinhandler: - Det er købers marked

Hos Kragmann A/S kan man lige nu finansiere sit maskinkøb til en negativ rente på 0,48 procent p.a. Ifølge maskinhandleren er markedet også på andre parametre attraktivt lige nu, hvis man skal have maskinparken opdateret.
Side 1 af 1568 (31357 artikler)Prev1234567156615671568Next