Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil have speedet indsatsen for at begrænse kvælstofudledning op efter at have fået nye tal fra Aarhus Universitets Novana-rapport. Samtidig vil han have lavet nye baselineberegninger.
Nye tal fra Aarhus Universitet – tal der stammer fra Novana-rapporten, der snart ventes offentliggjort – viser, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet ligger på niveau med de foregående år og ikke falder som forventet. Foreløbige tal for 2017 viser, at der i 2017 blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet, når der er korrigeret for nedbør. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, som blev lagt på ministeriets hjemmeside sidst på eftermiddagen mandag.
Dermed er udledningen af kvælstof ikke – som forventet – faldet hen over årene, men ligger i stedet på niveau med de foregående år, lyder det i pressemeddelelsen. Samtidig har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen, så målene for vandmiljøet kan nås.
Genberegning
Som Effektivt Landbrug har beskrevet flere gange i løbet af efteråret og vinteren, så er der nemlig sideløbende med de nye udledningstal også opgørelser, der viser, at landmændene bruger mindre gødning end forventet. Endvidere så peger forsøg fra Aarhus Universitet i retning af, at marginaludvaskningen kan være lavere end hidtil forudsat.
Men der skal ikke være nogen tvivl – hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde, siger miljø- og fødevareministeren.
- Landmændene bruger mindre gødning end forudsat, samtidig med at foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet peger på, at en mindre andel af det ekstra kvælstof, der bruges, udvaskes fra markerne. Men vi har ikke set det forventede fald i udledningen til vandmiljøet. Der er med andre ord ting, der peger i hver sin retning, og mit ministerium har derfor nu bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen – herunder en genberegning af baselineeffekten, som Aarhus Universitet har anbefalet. Ellers kan vi ikke reagere på en måde for at forbedre vandmiljøet, som rammer rigtigt, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Minister revser landbruget
For at få det fulde overblik er Aarhus Universitet blevet bedt om at opdatere det faglige grundlag. Det forventes, at den samlede vurdering er færdig i efteråret 2019. Miljø- og fødevareministeren vil desuden inden for kort tid sammen med forligskredsen bag Fødevare- og landbrugspakken drøfte den videre indsats for målrettet regulering og i forhold til etablering af kollektive virkemidler med henblik på at sikre bedre fremdrift.
- Vi har klare mål om en forbedring af vandmiljøet, og dem skal vi selvfølgelig nå. Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig. Og vi kigger selvfølgelig også på, hvad vi kan gøre for at skubbe på ved at indrette ordningerne bedre. Men der skal ikke være nogen tvivl – hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Om få uger præsenterer regeringen desuden et lovforslag, der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats. Lovforslaget vil også sikre effekten af de efterafgrøder, landmændene skal så for at opsuge kvælstof i de år, hvor det er svært for landmændene at så efterafgrøderne på grund af dårligt vejr. Det er en udfordring, som vi især har oplevet de seneste år med skiftevis store regnmængder og ekstrem tørke.
Novana-rapporten er Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, hvor vandmiljøets og naturens tilstand overvåges inden for prioriterede rammer.