På torsdag er det præcist et år siden, at statsminister Mette Frederiksen gav ordre til at alle mink i Danmark skulle aflives, inklusive alle avlsdyr. Her et år efter står samtlige omkring 1.100 danske minkfarme gabende tomme, medens minkavlerne venter på en afklaring af erstatningen og kompensationen for den drastiske beslutning, som lukkede erhvervet.

På Ellinge Minkfarm viser Niels Danielsen de lange rækker af tomme, rengjorte bure i hallerne.

- Det er sjældent, jeg går en tur i farmen. Det er en trist situation, men vi må videre, lyder det fra den østfynske minkfarmer, naturligvis berørt over, at den årlige pelsning af mange tusinde mink normalvis skulle indledes her omkring 1. november.

Skind på lager

I november og december har Ellinge Minkfarm i flere år været det største pelseri på Fyn og Sjælland med omkring 35 mand beskæftiget med pelsning af 75.000 mink fra egne fire farme og 100.000 mink fra kolleger. Med aflivningen af alle avlsdyr var det samlede tal i sidste år oppe på 200.000 mink.

- Derfor er det naturligvis frustrerende at se lokalerne med vore topmoderne maskiner stå stille, erkender Niels Danielsen, der ligesom de fleste minkavlere stadig har skind fra sidste års nedslagtning af både mink og avlsdyr liggende på kæmpelageret hos Kopenhagen Fur i Glostrup, klar til salg på næste års - og samtidig de sidste danske - pelsauktioner.

- Jeg vælger helt at sætte min lid til Kopenhagen Fur og vores engagerede landsformand, der kører sagen, så vi får en retfærdig afslutning på denne meget mærkelige og uholdbare situation, understreger minkavler Niels Danielsen.

- Jeg vælger helt at sætte min lid til Kopenhagen Fur og vores engagerede landsformand, der kører sagen, så vi får en retfærdig afslutning på denne meget mærkelige og uholdbare situation, understreger minkavler Niels Danielsen.

- Priserne er da stigende, men en dag er der udsolgt, og minkavl kommer aldrig tilbage til Danmark, forudser indehaveren af Ellinge Minkfarm, der sammen med medarbejdere dog fortsat har en minkproduktion i Litauen.

Nye opgaver

Løsarbejderne fra pelsningssæsonen må derfor nu forblive i Litauen, mens Niels Danielsen har skaffet nye opgaver til 10-15 litauere, der for fleres vedkommende har været beskæftiget i 10 år eller mere på minkfarmen i Ellinge. Desuden er to danske medarbejdere uændret ansat på bedriften.

- Vi er vant til stor aktivitet, og derfor har det været vigtigt at holde gang i tingene. Vore folk er nu beskæftiget på lejebasis med entreprenøropgaver og andre opgaver for lokale virksomheder, ligesom de hjælper med renovering af vore udlejningshuse. Og med rengøringen og vedligeholdelsen af farmene, mens vi venter på afklaringen af bygningernes videre skæbne.

Også planteavlsbedriften er blevet udvidet efter nedlukningen af minkproduktionen, så der nu drives omkring 350 hektar jord, dels egne arealer og som forpagtninger. Desuden er indgået flere pasningsaftaler.

Ros til banken

Som alle øvrige minkavlere håber Niels Danielsen på at komme fornuftigt videre, og gerne med endnu flere aktiviteter.

Som på alle landets øvrige 1.100 minkfarme står hallerne på Ellinge Minkfarm tomme og rengjorte, og venter på afklaring af kompensation og erstatning for erhvervets nedlukning for et år siden.

Som på alle landets øvrige 1.100 minkfarme står hallerne på Ellinge Minkfarm tomme og rengjorte, og venter på afklaring af kompensation og erstatning for erhvervets nedlukning for et år siden.

I den forbindelse roser han sin bankforbindelse Nordea for velviljen og opbakningen, selv om situationen er uvis i forhold til kompensation og erstatning for de mange bygninger, udstyr og produktionstabet.

- Naturligvis kommer vi til at mangle lønarbejdet fra de kommende måneders pelsning. Men jeg vælger helt at sætte min lid til Kopenhagen Fur og vores engagerede landsformand, der kører sagen, så vi får en retfærdig afslutning på denne meget mærkelige og uholdbare situation, understreger Niels Danielsen, som dog forudser, at det har lange udsigter.

- Det er frustrerende, men heldigvis har vi meget travlt med andre opgaver, lyder det fra den 45-årige indehaver af minkfarmen i Ellinge, som hans far grundlagde tilbage i 1966. Og hvor sønnen, som er under landbrugsuddannelse, en dag er klar til at tage over. Men det bliver altså uden minkproduktion.

En af måderne, som Ellinge Minkfarm har valgt at komme videre på, er udvidelse af markbruget.

En af måderne, som Ellinge Minkfarm har valgt at komme videre på, er udvidelse af markbruget.

Ellinge Minkfarm

 Ejerforhold: Personligt ejet af Niels Danielsen (45) siden 2012. Farmen blev grundlagt i 1966 af faderen, Jens Danielsen, som indkøbte ti mink. Fra 2005-2012 var Ellinge Minkfarm et I/S, ejet af far og søn

 Bedriften: Indtil i fjor, hvor nedlukningen skete, blev der årligt produceret 75.000 skind på fire farme – to i Ellinge, en i Fangel og en i Frørup. Desuden har Niels Danielsen partnerskab i litauisk minkfarm. I det certificerede pelseri blev der tillige forarbejdet 100.000 mink for kunder

 Markdrift: 350 hektar planteavl på egne og forpagtede arealer. Desuden udføres flere pasningsaftaler

 Ansatte: 15 fastansatte. I pelsningssæsonen var staben på 35 medarbejdere

Med i omstillingspulje

I stort set ubemærkethed har regeringen afsat 50 millioner kroner til at medfinansiere en omstilling af minkfarme og branchens følgevirksomheder til andre erhvervsveje.

- Puljen er lagt ud til de regionale erhvervshuse, som normalt ikke arbejder med rådgivningspuljer, som er rettet mod landbrugsvirksomheder. Ved et tilfælde blev vi opmærksom på mulighederne i ordningen, og på få dage fik vi sammen med Niels Danielsen udarbejdet en ansøgning til omstillingspuljen, fortæller virksomhedsrådgiver Carsten Hansen fra Patriotisk Selskab, som nu er Ellinge Minkfarms rådgivningspartner.

Han forventer, at ordningen kan medvirke til at tilføre ny omsætning i Niels Danielsens virksomhed, og dermed understøtte udviklingen uden mink.

Patriotisk Selskab er også klar til at hjælpe andre minkavlere, men han forventer først, at de fleste for alvor kommer videre, når de ikke længere skal gå og vedligeholde et tomt produktionsapparat – som han beskriver det – til ingen verdens nytte, da det bare skal eksproprieres og skrottes af staten.

- Det kan være svært at se udviklingsvejene som minkavlere, når man ikke selv har valgt at skulle lave noget andet, samtidig med den økonomiske erstatning endnu ikke er afgjort. Så det vil være godt med en omstillingspulje, når det økonomiske er på plads, og her er vi igen klar til at hjælpe, påpeger virksomhedsrådgiveren fra Patriotisk Selskab.