Slut for Barbara Bertelsen? Se, hvem der står for skud

Myndighedernes håndtering af minksagen har været stærkt kritisabel, og bør få personlige konsekvenser for embedsværket, skriver Minkkommissionen i sin rapport.

Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet 4. november 2020

Sådan skriver Minkkommissionen i sin rapport om minksagen, skriver flere medier, blandt andre TV 2 og Berlingske.

 

 

Torsdag formiddag afleverede formand for Minkkomissionen, Michael Kistrup, den 1649 sider lange rapport til kommissoriet på Christiansborg, og det står klart, at man i kommissionen mener, at sagen bør have personlige konsekvenser, erfarer Berlingske.

Ifølge avisen kan en af sagens hovedpersoner, Barbara Bertelsen, se frem til at hendes position som departementschef i statsministeriet kommer under pres.

- Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar, skriver kommissionen, der mener, at Bertelsen har medvirket til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdense heraf. 

Ifølge B.T. har også departementscheferne i Justits- og Fødevareministeriet begået pligtforsømmelser og tjenesteforseelser, og de kan derfor drages til ansvar. Det samme gælder ifølge avisen også rigspolitichef Thorkild Foged.

Det er fortsat uklart, om sagen også skal have politiske konsekvenser.
 

Læs også