Investerer med tro på fremtiden
Østfynske minkfarmere ser lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.
- Vi håber, at vi nu er på vej ud i lyset igen, lyder far og søn, Jørgen og Jens Jensen (billedet) på Åskovgård Mink I/S ved Nyborg. Foto: Erik Hansen
I den forgangne sæson lå gennemsnitsprisen for et minkskind, solgt på auktionen hos Kopenhagen Fur, på lige under to kroner. Det er langt under fremstillingsprisen, som alt efter den enkelte minkfarms produktion måske er en krone eller to højere.
På sjette år har de danske pelsavlere måtte producere skind uden overskud, og derfor er mange lukket, eller har tilpasset produktionen til de ugunstige tider. Og rundt om i verden, hvor minkproduktionen blev skruet op med det højere prisniveau frem til 2014, er kæmpefarme i Kina og andre store minkproduktioner ophørt.
Alligevel er der optimisme at spore, her hvor de tilbageværende minkavlere har overstået årets pelsning og er i færd med at klargøre skindene til auktionerne i 2020.
Efterspørgsel større end udbuddet
- Det fornemmes nu, at efterspørgslen har overhalet udbuddet. Det kan måske vende auktionspriserne igen, måske ikke på den første auktion i februar, men senere på sæsonen. I hvert fald meldes der om snart tømte lagre, fordi produktionen både i Kina, i Østeuropa og Nordamerika er faldet så drastisk. Faktisk er pelsauktionen i Canada gået konkurs, så der på verdensplan kun er den i Finland og den absolut største i Glostrup, hvor der kan købes minkskind, lyder det fra den erfarne østfynske pelsdyravler, Jørgen Jensen.
Sammen med sin søn, 33-årige Jens Jensen, driver han Åskovgård Mink I/S i Refsvindinge ved Nyborg.Løbende har de udvidet minkfarmen. I 2012 var det med opførelsen af endnu en stor minkhal, leveret af byggeafdelingen hos Thyrrestrup Mink i Aars. Og sidste år blev en nabofarm overtaget af Jens Jensen. Dermed er det samlede produktionsgrundlag nu baseret på 9.000 minktæver.
Cyklus på 5-6 år
- I branchen oplever vi perioder på fem-seks år, hvor priserne enten er gode eller lave, fordi produktionen henholdsvis øges eller begrænses herhjemme og verden over.
- Derfor må vi forvente, at det snart vender, også fordi modeverdenen endda i stigende grad efterspørger mink. Måske ikke til de lange pelskåber, som ikke mindst velstående kinesere og russere har været kunder til gennem en del år, men generelt til pelsværk på overtøj og andre beklædningsgenstande, fortæller Jørgen Jensen, der har været minkavler i over 30 år, og i en periode været formand for de fynske kolleger.
Han frygter ikke, at pels går af mode, da det i forhold til bomuld og andre stoffer er mere bæredygtigt og klimavenligt. Desuden viser mange undersøgelser, at mink dyreetisk er bedst til at befinde sig i bur i forhold til andre produktionsdyr.
For enden af tunnelen
I 2016 var Åskovgård Mink I/S igennem en sanering, da farmen blev smittet med plasmacytose.
- Det var et meget dyrt år for os. Men vi har et godt pengeinstitut, som har vist forståelse hele vejen. Vi mener, at vi i hele den svære periode har kunnet se lyset. Derfor tror vi, at vi nu er på vej ud i lyset igen, lyder det fra far og søn, som med den seneste investering er i gang med at gøre deres minkproduktion klar til bedre tider.
Der er tale om en ny strømaskine, som netop er blevet leveret af Thyrrestrup Mink A/S. Maskinen, som er beskrevet på modstående side, har en langt større kapacitet end den mere eller mindre håndkraftmetode, halmen hidtil er blevet tildelt de mange minkbure på farmen.
- Effektiviteten gør, at vi hurtigt kan overstå strøarbejdet, alt efter sæsonen, om det er til de drægtige mink med små hvalpe, eller når minkene er større hen på sommeren, lyder det fra Jens Jensen, der allerede har aftaler med kolleger på maskinstationsbasis om at klare halmstrøningen med den nye Thyrrestrup-maskine.
