Danske Minkavleres formand, Tage Pedersen, er ikke bekymret for, at Fødevarestyrelsens kontrollanter skulle sprede smitte på minkfarme, som en minkavler i weekenden gav udtryk for, og som Bæredygtigt Landbrug også er bekymret for.
- Det er vanvittigt, at de ikke bliver testet to gange om ugen, ligesom minkene gør.
Sådan lød det lørdag til Effektivt Landbrug fra Hasse Andersen fra Tranum Enge Mink i Brovst, hvorfra man har en besætning på 20.500 mink, hvor der i sidste uge blev påvist Covid-19.