Stor interesse for omlægning af landbrugsjord

Med 20 grader, vindstille og forårssol var det egentlig perfekt vejr til markarbejde - eller til en tur ud i naturen.

Alligevel måtte der bæres flere stole og kaffekopper ind, da flere end de 150 tilmeldte landmænd, lodsejere og andre borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune forleden mødte op i Borris Sports- og Kulturcenter til informationsmøde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

På mødet fik de mange deltagere perspektiver på den lokale implementering af regeringens aftale fra juni 2024 om omlægningen af nogle af Danmarks landbrugsarealer i Den Grønne Trepart.

Aftalen betyder, at 140.000 hektar lavbundsjord på landsplan skal omlægges til våd natur. Herudover skal der udtages yderligere jord for at reducere kvælstofudvaskningen til blandt andet Ringkøbing Fjord, mens der skal rejses 250.000 hektar skov.

Alt sammen for at nedbringe CO2-udledningen, reducere kvælstofudvaskningen - og sikre mere vild natur og renere vand.

Vilje til samarbejde vigtigst

- Det vigtigste her er viljen til at samarbejde. Ved at sidde med ved bordet, får man mest mulig indflydelse sagde formanden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, Ole Nyholm Knudsen.

Han understregede samtidig, at Den Lokale Trepart henvender sig til alle - og at både små og store jordejere er velkomne til at henvende sig til de lokale udtagningskonsulenter, der arbejder med omlægningen og dermed kan rådgive lodsejerne:

- Det er vigtigt at få en variation af forskellige jorde med i omlægningen. Den største effekt får vi ved at udtage eller omlægge de lavbundsjorde, der afgiver CO2 og de områder, der udleder kvælstof til vores fjorde. Dét er ikke nødvendigvis lig med den bedste landbrugsjord.

18.000 hektar skal udtages

I kommunerne i oplandet til Ringkøbing Fjord skal der i alt udtages omkring 18.000 hektar lavbundsjord, mens kvælstofudledningen skal reduceres med knap 1.700 tons om året.

Fordi Ringkøbing-Skjern Kommune udgør 44 procent af arealet i oplandet, skal der udtages 11.000 -16.000 hektar landbrugsjord i kommunen for at reducere kvælstofudledningen med 720 tons pr. år lokalt.

- Vi skal nå så langt som muligt. Fra 2027 kommer der andre og laver restriktioner på vores jord for at nå resten af vejen, mindede Ole Nyholm Knudsen forsamlingen om.

Samme linje lagde Jacob Spangsbjerg, formand for landboforeningen Vestjysk:

- Det er vigtigt at understrege, at det er frivilligt, om man som jordejer vil være med. Men, hvis vi ikke gør noget, bliver det ikke ved med at være frivilligt, advarede han og tilføjede:

- Det her er en bunden opgave. Men vi har også nogle værktøjer, der betyder, at vi kan nå i land med reduktionerne i CO2 og nedbringe kvælstofudledningen. Landbruget gik med i aftalen om den grønne trepart, fordi det var vores mulighed for at få indflydelse. Nu er treparten løftet ud af Slotsholmen, så nu er det os herude lokalt, der skal sørge for, at det kommer til at ske. Vi har snakket meget om CO2, nu skal vi også til at tale om kvælstof, og her hjælper udtagningen af de våde lavbundsjorde os også.

- Det er de våde områder, vi skal have i spil. Dem I alligevel år efter år ikke kan høste.

Jacob Spangsbjerg mindede om, at der er afsat 43 mia. kr. til arealomlægningen og pegede på, at Den Grønne Trepart desuden kan hjælpe med et nødvendigt generationsskifte i landbruget.

Sejlivede myter

På mødet tog projektleder for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, Emil Sloth Sig et opgør med nogle af de sejlivede myter, der eksisterer om CO2-udledninger og om kvælstofudledningen. Som f.eks. den om, at kvælstof slet ikke skader vandmiljøet, fordi koncentrationen ligger under grænseværdierne for nitrat i drikkevand.

- At man kan drikke vandet er ikke ensbetydende med, at det er uproblematisk for vandmiljøet. Algerne blomstrer op i en kvælstofkoncentration, der er lavere end drikkevandsgrænsen, forklarede han og tilføjede:

- Jeg hører stadig borgere sige, at størstedelen af kvælstofudledningen kommer fra rensningsanlæg. I Ringkøbing-Skjern Kommune stammer 1,5 procent af kvælstoffet i vores havmiljø fra rensningsanlæg, mens mere end 90 procent kommer fra landbruget.

Fremtidsmuligheder i landdistrikterne

Før den lune kringle blev serveret til kaffen, og den ene af landboforeningen Vestjysk's to udtagningskonsulenter fortalte om de tilskudsmuligheder, der ligger i treparten, fik forsamlingen også Danmarks Naturfredningsforenings bud på, hvordan en fremtid med mindre intensivt landbrug og mere plads til vild natur og biodiversitet kan se ud - også i et økonomisk perspektiv.

- Skjern fik sit navn efter det klare skær, der var over åen, fordi vandet var så rent. Det er det ikke længere, begyndte Morten Hansen, forperson i Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing Fjord, sit indlæg til deltagerne på mødet.

Han pegede på, at effekten ved at udtage de meget kulstofholdige jorde i vandoplandet til Ringkøbing Fjord - herunder ikke mindst i Skjern Å-deltaet både vil give en stor CO2-reduktion og bremse kvælstofudvaskningen samtidig med, at det vil gavne både biodiversiteten og muligheden for at skabe naturturisme.

- Der er brug for sammenhængende publikumsfaciliteter. Hvorfor har vi ikke en vandresti fra åens udspring ved Tinnet Krat og helt ud til udløbet i Ringkøbing Fjord, spurgte han - og fortalte om Knepp Estate i Sydengland, hvor rewilding eller omlægning af 1.400 ha konventionel landbrugsjord til vild natur siden 2001 har ført til større artsrigdom, større omsætning og flere arbejdspladser.

I stedet for at sprede gylle, så afgrøder, sprøjte, vande og høste kører nogle af de 59 ansatte på ejendommen nu rundt med safariturister, der også kan både spise på farmens café, sove i træhytter eller glamping-telte - og sågar holde bryllup på stedet. Hvor ejerne tidligere kæmpede med at få gården til at løbe rundt, har de nu et årligt overskud på 1,5 millioner kr.

Nye muligheder på landet er også blandt prioriteterne i Ringkøbing-Skjern Kommunes Landdistriktsråd, hvor formand Bjarne Svendsen havde taget sin grønne skjorte på i dagens anledning.

Samtidig pegede han på, at det stadig skal være attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter efter gennemførelsen af Den Grønne Trepart.

- Der er en risiko for at vi mister noget i det her, men der er også en stor chance for, at vi får noget, og i Landdistriktsrådet ser vi muligheder i det her. Vi ønsker, at de nye naturområder bliver tilgængelige for alle - og håber, at omlægningen kan ske i et samspil mellem lodsejer og lokalbefolkning. Selvfølgelig er det den enkelte landmand, der tager beslutningen om hans jord, men det påvirker også lokalsamfundet. Kunne vi få et ønske fra øverste hylde i alt det her, skulle det være stier, hvor vi kan vandre, cykle, ride - eller gå med gummistøvler. Og meget gerne sammenhængende stier, sagde formanden og opfordrede lodsejerne til at komme til Landdistriktsrådet med gode ideer til udvikling i landdistrikterne:

- Kom med jeres gode ideer, så kan vi støtte dem. Hvis de altså ikke er alt for dyre, sagde han.