Blyfri ammunition lige så effektiv og sikker som blyholdig

Et sammenlignede forsøg fra Aarhus Universitet viser, at blyfri riffelammunition er særdeles velegnet som miljøvenligt alternativ til den blyholdige riffelammunition til jagt på hjortevildt.

Aarhus Universitet har sammenlignet blyfri og blyholdig riffelammunition. Arkivfoto

Blyfri riffelammunition er lige så effektiv, sikker og stabil som blyholdig ammunition og egnet til jagt på hjortevildt. Det konkluderer DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – på baggrund af en sammenlignende afprøvning bestilt af Miljøstyrelsen.

Der er heller ingen væsentlige forskelle i stabilitet og sikkerhed, når man sammenligner blyfri og blyholdig ammunition. Resultatet er dermed lovende i forhold til den udfasning bly i riffelammunition, som skal være gennemført i 2023.

Den sammenlignende afprøvning blev gennemført dels i Jægersborg Dyrehave, dels på Kalvebod Fælled. Der blev nedlagt i alt 531 dyr som led i afprøvningen - hovedsageligt dådyr og et mindre antal krondyr og sika.

Fem medarbejderne i de to dyrehaver nedlagde dyrene på pürsch og testede fem projektiltyper fordelt på tre kalibre i en serie med og en serie uden bly.

Farligt tungmetal

Bly er et sundhedsskadeligt tungmetal, som ophobes i fødekæden, og derfor er det et miljøproblem, når blyholdig jagtammunition bliver spredt i naturen og forurener vildtkødet.

Haglpatroner med blyhagl blev allerede forbudt i Danmark som det første sted i verden i 1996, og efter planen skal forbuddet mod bly i riffelammunition træde i kraft i 2023 efter en kort overgangsperiode.

Læs også