Landbrugsstyrelsen nedsætter minimumsgræsningstryk i plejegræs-ordningen fra 1,2 til 0,3 storkreaturer/ha pr. 1. januar 2022.

Det nye minimumsgræsningstryk gælder for arealer, hvor man i fællesskemaet har valgt forpligtigelse til fast græsningstryk i perioden 1. juni – 31. august. Det nye minimumsgræsningstryk kommer til at gælde for alle nye og eksisterende tilsagn fra tilsagnsåret, der begyndte 1. september 2021.

Det vil sige, at man første gang skal overholde det nye minimumsgræsningstryk i juni – august 2022. Det nye minimumsgræsningstryk gælder også, selv om man tidligere har fået en afgørelse om et andet fast græsningstryk.

Man må gerne have et højere græsningstryk end 0,3 storkreaturer/ha på arealet, når blot der ikke overgræsses, så plantedækket bliver ødelagt.

Man kan stadig søge om nedsat græsningstryk til under 0,3 storkreaturer/ha, hvis det lavere græsningstryk er til fordel for naturen. 

Man søger om nedsat græsningstryk ved at henvende dig til Landbrugsstyrelsen. Fristen for at søge nedsat græsningstryk er i 2022 den 17. maj.

Natur