Tilskud kan fremme naturen

Ved Agri Nord-kongressen i sidste måned blev der blandt andet sat fokus på forskellige tilskudsmuligheder, som kan fremme naturen.

Natur og projektkonsulent Niels Thordal-Christensen, Agri Nord, gjorde de tilhørende klogere på forskellige tilskudsordninger, da rådgivningsvirksomheden afholdt deres årlige kongres i sidste måned.

Tilskud til pleje af græs og naturarealer er én ordning. Den kører på et fem-årigt tilsagn, som man søger hjem til ekstensiv afgræsning eller slæt.

- Man må ikke gødske, sprøjte eller omlægge arealerne, så længe man har tilsagn, sagde natur og projektkonsulenten.

Man kan søge tilskuddet til arealer med høj naturværdi eller arealer, som er særligt udpegede indenfor Natura 2000-områder.

- Det kan være relevant, fordi det kan være med til at give mere økonomi på naturarealer og med til at skabe fokus på de naturarealer, man allerede har og øge biodiversiteten. Og der, hvor vi tænker, at det kan være relevant i fremtiden, er det, man kan rapportere på i forhold til sin ESG-rapport, forklarede Niels Thordal-Christensen.

Rydning og forberedelse til afgræsning

Tilskudsordningen »Rydning og forberedelse til afgræsning« er delt i to – rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Rydningsdelen kan søges på arealer, som er særligt udpegede inden for Natura 2000.

- Det foregår ved, at man efterfølgende får to tilbud hjem, og de er så 100 procent finansierende for rydningen, forklarer Niels Thordal-Christensen om ordningen, som er en del af et pointsystem.

Det er tilskudsdelen omkring forberedelse til afgræsning også.

Her kan tilskuddet søges til paragraf 3-araler og særligt udpegede Natura 2000-arealer.

Ordningen kører på standardomkostninger, frem for tilbud som den anden.

- Det vil sige, at oftest er det sådan, at for et til to tråds hegn, er det 20 kroner pr. løbende meter, og for tre til fire tråds nethegn, er det 29 kroner pr. løbende meter. Herudover er der nogle standardomkostninger, hvis man ønsker at søge om drikkekar, fangefold eller strømforsyning, forklarede Niels Thordal-Christensen.

Langt hen ad vejen dækker standardomkostningerne 100 procent af hegnsentreprisen.

Begge ordninger kan sætte fokus på eksisterende naturarealer på ens ejendom, samtidig kan det give mulighed for at indhegne og afgræsse arealer, som man ikke har haft afgræsset før eller i mange år.

- Man kan også i nogen sammenhæng bruge den til at forny gammelt hegn, selvom tilsagnet ikke giver penge til at tage det gamle hegn ned, lød det fra natur- og projektkonsulenten.

Klima-lavbund

Hvor de andre ordninger har været natur-ordninger med klima som sidegevinst, er Klima-lavbundsordning en klima-ordning med natur som sidegevinst.

Den bygger på udtagning af kulstofrige jorde, og man skal minimum udtage 10 hektar jord. Formålet er at ændre hydrologien i jorden for at binde kulstof og dermed udlede mindre CO2.

- Får man tilsagn, bliver det tinglyst på arealet, sagde Niels Thordal-Christensen.

Man får et engangstilskud, som dækker forundersøgelser og udførelse af projektet.

- Engangstilskuddet er vurderet efter værditabet af den jord, der bliver taget ud af drift, lød det.

- Fremadrettet må man stadig tage slæt og afgræsse arealet, gå på jagt og lignende, men det er slut med at omlægge, gøde og sprøjte de her arealer. Man kan fortsat opretholde grundbetalingen på arealerne, forklarede Niels Thordal-Christensen.

Skovordninger

Niels Thordal-Christensen fortalte om skov-ordninger.

Den første, Privat urørt skov, bygger på at tage skovarealer ud af drift. De skovarealer, som kan indgå, skal være nogle, som allerede har et højt biodiversitetsindhold, men som man mener at kunne øge ved at gøre skoven urørt.

- Hvis skoven ikke er fredskov forinden, bliver den det pålagt igennem tilsagnet, lød det.

Der gives tilskud på baggrund på nettoværdien af træerne på arealet.

Ordningen bygger på hjemmehørende træer, som minimum er 50 år gamle.

- Den eneste nåetræesart, som miljøstyrelsen vurderer som hjemmehørende er skovfyr og ellers alle hjemmehørende løvtræer, sagde Niels Thordal-Christensen og gjorde opmærksom på, at der også kan søges tilskud til for eksempel skovgræsning under ordningen skov med biodiversitetsformål.

Mål og afrapporter tiltag for naturen

Det kan virke svært at måle på naturen på sin bedrift, men med et naturtjek, kan man få et overblik over, hvor der på ens bedrift er god natur, og hvor der er potentiale til at forbedre naturen.

- Et naturtjek er for dem, der gerne vil gøre noget ekstra for naturen, fortalte Mette Møller Ragborg på Agri Nord-kongressen i sidste måned.

Et naturtjek kan gøre den enkelte landmand klar til at snakke med på den politiske dagsorden omkring natur og biodiversitet. Det tæller positivt med ved en RISE analyse eller en ESG-rapport, og fremadrettet vil man kunne tage sit naturtjek med i banken for at vise dem sin grønne profil.

- Fremtiden siger også, at det her bliver et produkt, som man kan tage med i banken for at forhandle grønne lån, forklarede Mette Møller Ragborg.

Et naturtjek tager udgangspunkt i et besøg på bedriften, og resultatet er specifikke tiltag og anbefalinger.

I Naturtjek er der et pointværktøj fra en til ti stjerner. Her får man hurtigt et overblik over, hvor man kan opnå mest, og hvor der er potentiale til at opnå flere stjerner.

- Man kan se, hvor langt man er for at opnå elementets makspotentiale, forklarer Mette Møller Ragborg.

Naturtjekket giver blandt andet en bedriftsoversigt og gennemgang af fem til syv fokuspunkter med anbefalinger til, hvad man kan gøre fremadrettet.

Læs også