Styrelse vil udsætte frist for ansøgninger til naturpleje

- Vi arbejder på at udsætte fristen for ansøgninger til pleje af græs- og naturarealer, lød det fra Landbrugsstyrelsen onsdag eftermidag.

På grund af udfordringer med Tast selv vil Landbrugsstyrelsen snarest genåbne ansøgningsrunden for Pleje af græs- og naturarealer.

- En del ansøgere oplever, at de ikke kan indsende ansøgning om pleje af græs- og naturarealer. Vi vil derfor give ekstra tid til at indsende ansøgningerne. Vi afventer, at fejlen bliver løst, før vi kan melde ud, præcist hvornår runden åbner igen, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.

Ansøgningen lukkede som planlagt ned onsdag aften kl. 23.59, men styrelsen arbejder på at genåbne i næste uge, når bekendtgørelse og fejl er rettet.

Søg ikke på papir

- Dette har ikke nogen betydning for ansøgning om tillæg til økologisk arealtilskud. Denne ansøgningsrunde lukker som planlagt onsdag 28. september, oplyser styrelsen, og tilføjer:

- Da vi generelt udsætter ansøgningsfristen, fjerner vi muligheden for at søge ansøgning på et papirskema pga. servicevinduet, som vi beskrev i en nyhed 23. september.

Læs også