Bogfinke: Finker og farver

Den mørke tid er over os, og forårets lys og farver virker som noget fra en fjern og svunden verden. Haven er klædt i gråt, og der er ikke mange lyspunkter derude – medmindre man gør noget ved det.

For der er muligheder for at få lidt liv og farve i haven. Med et foderbræt kan man tiltrække havens vinterfugle, og få kulør og hygge til den mørke årstid. En af de hyppige gæster ved brættet er bogfinken, der er er en smuk lille spurvefugl, som man ser talrigt over hele landet.

Hannens fjerdragt er kunstfærdigt farvet med rødlig krop, blåligt hoved og hvide vingebånd. Hunnen er mere grålig, og kan minde lidt om gråspurvehunnen. Begge køn er omtrent samme størrelse, og har et vingefang på mellem 24,5 og 28,5 centimeter. Vægten er op til 24 gram, og længden fra næb til halespids er cirka 15 centimeter.

Bogfinken er en af vores mest almindelige ynglefugle, og der yngler omkring halvanden million par herhjemme. Da arten lever ret skjult i yngleperioden, og ikke gør et større væsen af sig, er den tit ret overset.

Bogfinkehunnen bygger en fornem rede af græs og mos, som holdes sammen med edderkoppespind. Hun får et kuld på fire til fem æg, og ungerne er klar til selv at yngle næste år.

At kunne de almindelige fugles stemmer er en evne, der gør oplevelsen af at være i naturen større og sjovere. Hvis man vil lære fuglestemmerne, er bogfinkens en af de første, man skal have på rygraden.

»Det, det, det kan jeg da sige lige så tit det skal være« er den gængse måde at beskrive forårssangen på. Her om vinteren høres fuglens kontaktkald, der er lyder som »Fink«. Det er denne lyd, der har givet finkerne deres navn.

Bogfinken lever mest af insekter om sommeren og af frø resten af året, hvilket gør den til en hyppig og hyggelig gæst på foderbrættet.

Læs også