Havørnen: En kæmpe over isen

Vintertid er også rovfugletid. En tur på landevejen i det frosne landskab kaster næsten sikkert en god håndfuld »pæleforlængere« af sig. Det kalder man musvågerne, når de sidder på pælene i det åbne landskab.

Når frosten giver is på søer og i moser, tvinges vandfuglene, som blishøns og ænder til at samles de steder, hvor der stadig er isfrit. Denne samling af fugle er uimodståelig for en anden og ganske betragtelig rovfugl – nemlig havørnen.

Havørnen er Nordeuropas største fugl med et vingefang på helt op til 245 centimeter. Den er noget helt særligt med sin enorme størrelse, tydelige »fingre« og tunge vingeslag.

Med en længde på 70 til 90 centimeter, og en vægt på imponerende syv kg for en stor hun, er der tale om en rigtig kæmpe. Havørnen kaldes ofte »den flyvende dør«, da dens store rektangulære vinger virker stive, og er meget brede

Når havørnen bliver kønsmoden efter omkring fem år, får den helt hvid hale, gult næb og lyst hoved. Inden da er den mørkere og mere ens brun, med få lyse tegninger på undervingerne. De unge havørne har gråligt næb.

Havørnen er tidligt ude med yngleadfærd og starter med kurmageriet inden længe. Det foregår ved en masse skrigeri og paradeflyvninger. Den lægger æg allerede i februar/marts, og ungerne forlader reden omkring juli.

Føden består hovedsageligt af fisk, men den tager også blishøns, ænder og endda en gås.

Efter at have været udryddet af mennesker, vendte havørnen tilbage som ynglefugl i Danmark i 1990’erne. Siden er bestanden gået støt frem.

Havørnen kan opleves ved vores kyster, fjorde og ved større søer. I denne tid kan man kigge efter en våge eller en åudmunding i et større isdækket vandområde. Her vil havørnens byttedyr være tæt samlet. Hvis fuglene pludseligt letter i panik – så kig op efter havørnen.

Læs også