Lyt til en podcast om jagthunde

Gennem en podcastserie kan man blive klogere på jagthunde.

I Danmarks Jægerforbund har man lavet en podcastserie, som kommer hele vejen rundt om jægerens bedste jagtkammerat, hunden.

Ove Dam Hedegaard, jægerforbundets jagthundekonsulent inviterer på skift eksperter ind til at fortælle om et givent emne. Emnerne spænder bredt fra jagthundens historie, indlæringspsykologi, valg af race, sundhed og så videre.

Første podcast handler om jagthundens historie. Her fortæller Rune Clausen, museumsinspektør med ansvar for jagtens kulturhistorie ved Det Grønne Museum på Djursland, om hvad man ved fra historien om jagthunde, hvilket enorm betydning de har haft for det at kunne skaffe føde og hvordan de mon er blevet trænet dengang.

Et andet afsnit handler om indlæringspsykologi og adfærdsbiologi.

Her fortæller Lars H. Ehrensvärd Jensen, som blandt andet har skrevet bøger om, hvordan man træner en jagthund, om hundens hjerne og hvordan en jagthund lærer.

Hver podcast varer omkring en halv time.

Læs også