Der er noget specielt ved at gå på markerne. Særligt de pløjede marker kan give spændende oplevelser og især, hvis man er så heldig at finde flintredskaber. Det er oftest flintflækker, man finder på markerne.

Disse har været som datidens lommekniv eller multi-tool, og kunne anvendes til alle hverdagens små opgaver. Er man mere heldig, kan man finde sejl til kornhøst, pilespidser til jagt eller de smukke stenøkser.

Mennesket har forarbejdet flint siden tidernes morgen. De ældste redskaber stammer fra Afrika, og er halvanden til to millioner år gamle. De første redskaber er primitive skrabere og håndkiler. For 10.000-12.000 år siden begyndte man at skæfte kilerne, og flintøksen var født.

Flintøkserne er blevet brugt til trærydning og tømmerarbejde, men også som stridsøkser i krige. Økserne bliver brugt fra den ældste stenalder og indtil bronzealderen, hvor metallet langsomt tager over. Der findes forskellige typer flintøkser, og de flotteste er typisk de slebne, der er fremstillet i bondestenalderen, der omfatter tiden 4000 - 1700 f.kr.

Når man tager på jagt efter spor fra stenalderen, kan det være en god idé at tænke på, hvordan landskabet så ud dengang. Den store iskappe, der dækkede landet i den sidste istid, som også kaldes Weichsel, trak sig tilbage for cirka 11.700 år siden.

Nogle af de første indvandrere var rensdyr, og med disse kom jægerne snart efter. Jægerne brugte højtliggende områder til at spejde efter byttedyr og har derfor ofte tabt ting her.

De anlagde senere bopladser nær ved vand og gerne på sydvendte skråninger, da solens varme har bedre fat her. Vær opmærksom på at vores kystlinje har ændret sig meget siden stenalderen – se eventuelt på kort.

En bar mark kan være indbydende til stenjagt, men husk altid på forhånd at lave aftaler med lodsejer.

Natur